Direktør til Bornholms Hospital: led hospitalet mod fremtidens sundhedsløsninger på Bornholm

dato

Bornholms Hospital søger en ny direktør, som sammen med hospitalets ledergruppe skal udvikle Bornholms Hospital og sundhedstilbuddene på Bornholm, sikre en god arbejdsplads – både fagligt og socialt – og samtidig styrke relationerne med de omkringliggende samarbejdspartnere.

Som direktør på Bornholms Hospital og en del af koncernledelsen i Region Hovedstaden – fra 1. januar 2027 koncernledelsen i Region Østdanmark – skal du medvirke til at styrke positionen som et samarbejdende, fagligt stærkt og attraktivt hospital. Vi har fokus på at skabe de bedste rammer for såvel patienter og pårørende som nuværende og kommende ledere og medarbejdere.

Om jobbet

At tiltrække og tilknytte kompetente ledere og medarbejdere er en af de allervigtigste opgaver for en virksomhed. Denne erkendelse er Bornholms Hospital mere bevidst om end nogensinde. Forud venter nemlig mange store opgaver i et sundhedsvæsen under forandring:

  • Kompetencesikre og robustgøre hospitalet – både ved at tiltrække og tilknytte kompetente ledere og medarbejdere og ved at løfte faglige kompetencer bredt set i samarbejde med partnerskabshospitalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og andre hospitaler, som Bornholms Hospital har samarbejdsaftaler med.
  • Udvikle tværsektorielt samarbejde, særligt med Bornholms Regionskommune, praksissektoren, uddannelsesinstitutioner på øen og andre interessenter.
  • Udvikle og implementere nye opgaver og løsninger, der skaber et bedre sammenhængende sundhedsvæsen, i forlængelse af sundhedsreformen og i tæt samarbejde med politikerne i sundhedsråd Hovedstaden og regionsrådet
  • Fortsat udvikle patientinddragelse og sikre den oplevede kvalitet gennem kommunikation og involvering af patienter og pårørende i behandling.
  • Videreudvikle det gode partnerskab med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og det velfungerende samarbejde med Rigshospitalet og andre af regionens hospitaler om bl.a. strategier for videreuddannelse og kompetenceudvikling for alle faggrupper.
  • Sikre at hverdagens opgaver varetages professionelt og imødekommende, og at opgavevaretagelsen udvikles løbende i lyset af både nye muligheder og vilkår.
  • Imødekomme øgede krav til beredskab, herunder koordinere på tværs af nationale og lokale myndigheder og organisationer.
  • Sikre en attraktiv arbejdsplads som favner både erfaring og talent, rummelighed og høje ambitioner og vedvarende understøtte det gode arbejdsmiljø – også under forandringer.
Dette kræver en direktør som kan:

  • Sætte en ambitiøs og visionær retning for Bornholms Hospital, naturligt stille sig i spidsen for forandringsprocesser og samle organisationen om fælles udvikling med henblik på at lykkes med intentionerne i sundhedsreformen.
  • Samarbejde med og professionelt understøtte politikere i både sundhedsråd og regionsråd.
  • Lede og udvikle både de enkelte ledere og det samlede ledelsesfællesskab med fokus på helhedsorientering, samarbejde og samlet resultatskabelse.
  • Træffe modige beslutninger rettidigt med blik for både kortsigtede og langsigtede perspektiver.
  • Kommunikere klart og tydeligt og evne at lytte til og være i konstruktiv dialog med en bred vifte af aktører på alle niveauer i sundhedssektoren.
  • Bidrage til et konstruktivt samarbejde i hospitalets Lederforum, med lokale aktører på Bornholm, med partnerskabshospitalet og i den regionale koncernledelse.
  • Tage ansvar for løbende udvikling af samarbejdet og dialogen i hospitalets MED-organisation
  • Understøtte en ny fælles kultur, når kollegaer fra Bornholms Regionskommune overgår til ansættelse i regionen i 2027.
  • Lede med stærke værdier præget af tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.
Bornholms Hospital søger en direktør med relevant ledelsesmæssig erfaring og uddannelsesmæssig baggrund, suppleret med en formel lederuddannelse. Stillingen kræver en solid forståelse for kliniske arbejdsgange i en hospitalskontekst samt blik for de forskellige faggruppers roller og bidrag i et sundhedsvæsen i forandring.

Der vil derudover blive lagt vægt på erfaring med udvikling af partnerskaber og tværsektorielt samarbejde, udvikling og ledelse af det gode arbejdsmiljø, sundhedsfaglige digitaliseringsprojekter samt budgettering, prioritering og økonomistyring. Endelig er det en fordel at have erfaring med pressehåndtering.

Du kan læse mere om jobbet og Bornholms hospital her

Frister og proces

Ansøgningsfrist er den 13. september 2026. Første samtalerunde er den 16. september og anden samtalerunde er den 24. september. Mellem første og anden samtalerunde indgår testforløb.

Alle, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer at søge stillingen, er meget velkomne til at kontakte

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på kontraktvilkår i henhold til ”Aftale for chefer”.

Arbejdsstedet er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fd7893ec-7f9c-4674-9894-0b228f932dde

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler