Vil du arbejde tæt på direktionen og spille en central rolle i at drive komplekse projekter, strategiske analyser og udviklingsinitiativer? Og har du erfaring med at omsætte strategi til konkrete resultater i en organisation? Så er det måske dig, vi søger til en nøgleposition i Bornholms Energi og Forsyning.
Om BEOF
Hos Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) er vi i gang med en spændende udvikling, og vi har tårnhøje ambitioner for os selv og Bornholm som helhed. Vi vil levere forsyningssikkerhed og service i topklasse, og vi vil være med til at drive udviklingen af Bornholm på en måde, som kommer alle bornholmere til gode. Det forudsætter gode processer, stærkt samarbejde og styr på dokumentationen – og det er her, du får lov at spille en rolle!
Om stillingen
Som direktionskonsulent ansættes du i afdelingen Koncernsupport og arbejder i praksis tæt sammen med direktionen som en betroet sparringspartner og drivkraft på tværgående indsatser. I Koncernsupport arbejder vi bl.a. med bestyrelsesbetjening, bæredygtighed (ESG), miljø, jura, beredskab, HR, Public Affairs, compliance, arbejdsmiljø, strategi og risikostyring. Fælles for os alle er, at vi går på arbejde for at understøtte vores kolleger i resten af koncernen – både direktionen, projektledere og driftsassistenter.
Som direktionskonsulent kommer du til at varetage følgende opgaver og arbejdsområder:
- Strategiske projekter og eksekvering
- Tage ejerskab for større tværgående projekter og udviklingsinitiativer – fra analyse og design til implementering
- Drive projekter tæt på direktionen, herunder sikre fremdrift, beslutningsklarhed og forankring i organisationen
- Understøtte prioritering og styring af en portefølje af direktionsinitiativer sammen med eksisterende direktionskonsulent
- Løbende opfølgning på vores strategiske initiativer, og herunder rapportering til ledelse og bestyrelse, samt facilitering af drøftelser om indeværende og kommende strategiperiode i samarbejde med eksisterende direktionskonsulent
- Analyser og beslutningsstøtte
- Udarbejde og kvalitetssikre komplekse analyser og beslutningsoplæg
- Rådgive økonomidirektøren og den samlede direktion om økonomiske, strategiske og organisatoriske problemstillinger
- Understøtte vurdering af investeringer, effektiviseringer og større udviklingsprojekter
- Direktionsbetjening og sparring
- Agere sparringspartner for økonomidirektøren på udvalgte fokusområder
- Forberede og strukturere materiale og dagsordener til direktion og bestyrelse i samarbejde med eksisterende direktionskonsulent
- Følge op på beslutninger og sikre fremdrift i og koordinere prioriterede indsatser
- Risikostyring
- Koordinere og optimere risikostyring og risikorapportering på tværs af koncernen, samt facilitere møder med bestyrelsens risikoudvalg
Vi søger dig, der
- Har en relevant videregående uddannelse og erfaring med tilsvarende opgaver fra fx konsulentbranchen, en større organisation eller centraladministration
- Har sans for tværgående koordinering og organisatorisk gennemslagskraft. Du navigerer nemt på tværs af fagområder og sikrer sammenhæng mellem Økonomi, IT og øvrige koncernfunktioner og nøgleinteressenter
- Tager ansvar og arbejder struktureret og analytisk – men samtidig pragmatisk og resultatorienteret
- Er selvstændig og trives i en hverdag med skiftende prioriteringer og højt tempo
- En central rolle tæt på direktionen og virksomhedens vigtigste beslutninger
- Mulighed for at præge strategiske projekter og udviklingen af BEOF
- Et stærkt fællesskab med engagerede og dygtige kolleger både i administrationen og i driften
- Mulighed for faglig udvikling og sparring
- En arbejdsplads med fokus på bæredygtighed og ansvarlighed
Ansøgningsfristen er den 10. juni 2026, og vi forventer at holde jobsamtaler i uge 25 og 26. Opstart i stillingen er 1. august eller 15. august efter nærmere aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Johanne Kiørboe Graulund, Afdelingsleder for Koncernsupport på jkg@beof.dk eller 2859 7006.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej, Skansevej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c263b808-6124-470b-b5e3-02353057c307