BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Som SPS-medarbejder skal du være med til at støtte vores elever i at bevare tilknytningen til deres uddannelse. Din rolle som SPS-medarbejder er afhængig af den støtteform, du skal give, og de barrierer, som vores elever oplever. Du skal være med til at rammesætte og skabe faglig og social struktur i et undervisningsmiljø, hvor elevens uddannelse, faglige og personlige udvikling vil være i fokus på grund af deres funktionsnedsættelse.
Vores ønskekollega brænder selvfølgelig for arbejdet med unge - kan og har lyst til at favne, vejlede, inddrage og støtte elever til at få succes i et læringsmiljø på lige fod med skolens øvrige elever.
Du vil indgå i et team af kollegaer, som ud over dig består af studievejledere, undervisere som også har SPS-funktion og ledelsen. Du vil som SPS-medarbejder både arbejde selvstændigt og sammen i teamet.
Desuden kører vi for andet år en treårig HF for unge med forskellige udfordringer, og du vil få en primær tilknytning hertil.
SPS-medarbejderens væsentligste arbejdsopgaver:
Planlægge og tilrettelægge aktiviteter med udgangspunkt i elevernes behov og mål
- Indgå i elevernes daglige studieliv og understøtte dem i fx gruppearbejde, eksamener, praktikker, aflevering af opgaver mm.
- Kontaktskabende/formidlende til andre aktører i SPS-samarbejdet
- Teammøder og tværfagligt samarbejde
- Relationsarbejde og bekymringssamtaler med unge/forældre/og andre samarbejdspartnere
- Udarbejde forløbsbeskrivelser og genansøgninger.
Dine kompetencer
Du er en tydelig, troværdig voksen med gode kommunikative evner, der forstår at sætte rammer og indgå i relationsarbejdet med de unge
- Du er robust og fleksibel - det vil sige, at du kan arbejde selvstændigt og indgå i et team, med plads til både alvor og humor.
- Du evner at kunne ”bryde isen” naturligt, tage initiativ og hjælpe eleverne ift. deres udfordringer.
- Du har overblik og gode planlægningsevner, så du skaber sammenhæng i arbejdet og for dine SPS-elever
- Du har erfaringer med lignende opgaver og funktioner.
- Du har gerne en baggrund som pædagog eller lærer fra grundskolen eller lign.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansættelsen er med et ugentlig timetal på 30 timer. Det kan variere hen over året.
Ansøgning
Ansøgning uploades via vores hjemmeside:
Ansøgningsfrist onsdag d. 31. maj kl. 12.00
Samtaler forventes gennemført uge 23
Tiltrædelse
1. august 2023
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Pia Nielsen pn@cabh.dk
Vi ser frem til at modtage din kortfattede ansøgning og CV, hvor du har lagt tydelig vægt på konkrete kvalifikationer og erfaringer med ovennævnte arbejdsopgaver
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CAMPUS BORNHOLM, Minervavej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835952