BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre hverdagen og rejsen behagelig og let for vores flypassagerer? Har du let til smil, og forstår du at sætte dig godt ind i kundens situation, så er det måske dig, vi mangler til vores kundeserviceteam.
Vi søger nemlig Danmarks bedste kundeservicemedarbejder til at hjælpe vores passagerer godt på vej på deres flyrejse.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil bestå af kundebetjening på telefon, mail og personlig kundebetjening, hvilket bl.a. vedrører:
- Bestilling/ombooking af billetter
- Svare på henvendelser fra passagerer
- Ekstra service mm for passagerer
Arbejdstider og arbejdsplads
Du vil indgå i en vagtordning, hvor arbejdstimerne vil ligge i tidsrummet kl. 08.00 – 19.00 fra mandag til fredag, og der vil være arbejdstimer i weekenderne i mindre omfang. Arbejdstiden- og timerne vil være varierende efter behov. Gennemsnitligt arbejdstimer forventes at være 37 timer om ugen.
Arbejdspladsen er på vores billetkontor i Rønne Lufthavn på Bornholm.
Om dig
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling samt erfaring fra rejsebranchen.
Vi forventer, at:
- du kan kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
- du er struktureret, service-minded og teamorienteret
- du er god til at bevare overblikket, når pressede situationer opstår
Koncernsproget er på engelsk, men din daglige kundekontakt vil primært være på dansk.
Vi tilbyder dig
- Træning i relevante IT-systemer og procedurer
- International arbejdsplads med daglig kontakt til kollegaer i Danmark og Litauen
- Daglig kontakt til danske og udenlandske kunder
- Rabatter på en række internationale flyselskaber for dig og din nærmeste familie efter 6 måneders ansættelse
Pension og rådgiver
Det er vigtigt for os som arbejdsgiver, at vores medarbejdere er sikret en ordentlig pensionsopsparing. DAT er medlem af Dansk Industri, og vi har valgt at følge pensionssatserne for det generelle arbejdsmarked i Danmark. Ud af et samlet pensionsbidrag på 12% betaler DAT de 10%. I pensionsordningen indgår også en sundhedsforsikring og livsforsikring. DAT har tilknyttet pensionsrådgivere, så du bliver vejledt i at få en skræddersyet pensionsordning, der passer til netop dit behov.
Om DAT
DAT er et dansk flyselskab grundlagt i 1989 og i dag har vi over 500 ansatte fordelt i Danmark, Litauen og Italien. Vores hovedkontor finder du i Vamdrup ved Kolding.
DAT transporterer næsten en million passagerer hvert år i en flåde bestående af ATR- og Airbus-fly. Som et ægte europæisk luftfartsselskab flyver DAT regionale ruter i Danmark, Norge, Italien og Tyskland. Udover de regionale ruter driver DAT også ad hoc-chartertjenester og ACMI-kontrakter.
Du kan også læse mere om DAT her.
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt.
Vi læser ansøgninger igennem løbende.
Startdato
Hurtigst muligt.
Jobsamtale
Forventes i august.
Ansøgning
Send din ansøgning til lai@dat.dk. Skriv venligst ”Kundeservicemedarbejder” i emnefeltet.
Kontaktoplysninger
Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Robert Rungholm, Chief Commercial Officer
Tlf.: +45 26 19 51 98
E-mail: robert@dat.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DAT A/S, Søndre Landevej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: lai@dat.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884551