BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
BORNHOLMSLINJEN søger søens gladeste medarbejdere til sæsonen 2024!
Kunne du tænke dig et job, hvor du sammen med et stærkt team får muligheden for at give vores gæster Danmarks bedste rejseoplevelse?
Vi kan tilbyde dig en yderst attraktiv løn og en spændende og travl hverdag, hvor du bliver omringet af gode kollegaer, som vægter samarbejdet højt.
”Sammen skaber vi succes, og her er altid plads til smil og grin” fortæller Eva, Cateringmedarbejder på BORNHOLMSLINJEN
Dine primære arbejdsopgaver som Cateringmedarbejder på vores hurtigfærger omfatter bl.a. følgende:
- Betjening og servicering af vores gæster ombord i vores café, shop og kaffebar
- Afrydning, opvask og lettere rengøring
- Bestilling og opfyldning af varer
Hos BORNHOLMSLINJEN har vi plads til alle. Med vores gode humør, respekt for hinanden og positive tilgang til vores arbejdsopgaver stræber vi efter at rejsen til og fra Bornholm altid skal være en god oplevelse.
Vi lægger vægt på at du:
- Er smilende, venlig og serviceminded
- Er fleksibel og omstillingsparat
- Er effektiv i din arbejdsgang og kan bevare overblikket i en travl hverdag og have mange bolde i luften på én gang
Vi tilbyder en stilling som afløser, men med mulighed for at få et hav af timer (herunder fuldtid i vores højsæson, som løber fra maj til september). For at søge stillingen skal du være fyldt 18 år. Din arbejdsdag vil altid starte og slutte i Rønne.
Tiltrædelse: der vil være tale om løbende tiltrædelse i perioden 1. februar til 1. juli. Vi afholder samtaler i uge 4 og 6. Hvis du ikke har mulighed for at deltage fysisk, kan vi undtagelsesvist tilbyde en samtale via Teams.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte vagtplanlægger Elsemari Harding på tlf. 2019 6262.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Det er dog et krav fra myndighederne, at du kan tale skandinavisk.
Om Molslinjen A/S
Rederiet Molslinjen A/S driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.
Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.
Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (4-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Molslinjen Bornholm, Dampskibskajen, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968390