Campus Bornholm søger en uddannelsessekretær/skemalægger til de gymnasiale uddannelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en kollega til vores gymnasie-uddannelsesadministration, som består af 3 personer. Campus Bornholm udbyder alle gymnasiale uddannelser (hhx, htx, stx og hf2 og hf3 samt hf-enkeltfag) med ca. 750 elever og 60 lærere på GYM-afdelingen.

Jobbet
For denne stilling tilknyttes særligt funktionen som skemaplanlægger, som er en kompleks administrativ opgave, som kræver overblik og indsigt i uddannelsernes tilrettelæggelse hen over året. 

Generelt følger uddannelsesadministrationen eleverne fra optagelse på uddannelsen, til de har deres eksamensbevis i hånden og varetager de administrative opgaver rundt om og på tværs af GYM-uddannelserne.

Skolens uddannelsessekretærer har løbende mange forskellige administrative opgaver f.eks. optagelse af elever og kursister, skemaændringer, eksamensafvikling samt telefonbetjening, diverse elektroniske indberetninger mm. 

Arbejdsdagene er til tider travle, og arbejdsbelastningen varierer hen over året. Vi arbejder i et teambaseret og uformelt miljø, hvor der er fælles fokus på opgaveløsningen.

Du kommer til at indgå i gymnasieuddannelsernes uddannelsesadministrationsteam i tæt samarbejde med de tre uddannelsesledere, hf- koordinator samt gymnasierektoren, som du også vil referere til. Der vil desuden være tæt daglig kontakt med elever, undervisere, øvrigt personale på skolen samt eksterne interessenter.

Vi tilbyder
Et job med frihed under ansvar i en dynamisk organisation.

Der er i stillingen gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ligesom der er mulighed for selv at præge stillingens indhold.

Dine kompetencer
Som person er du struktureret, initiativrig og ansvarsbevidst. Desuden er du nysgerrig og fleksibel i forhold til både eksisterende og nye opgaver. Du har et godt overblik, også i travle perioder.

Du er positiv, imødekommende, hjælpsom og proaktiv i din opgaveløsning, og du er vant til selvstændigt at tage hånd om dine opgaver samtidig med, at du trives med at samarbejde med dine kollegaer. Du modtager eller giver gerne en hånd med, der hvor der er brug for det.

Vi forestiller os, at du er / har:

  • Administrativ uddannelse og gerne solid administrativ erfaring
  • Erfaring med (ungdoms) uddannelsesadministration er en fordel.
  • Gode digitale kompetencer og interesse for digitale løsninger
  • Fortrolig med Office på højt brugerniveau
  • Er god til at have overblik og arbejder struktureret
  • Interesse for at lære nyt, vidensdele og udvikle nye måder at løse opgaverne på
  • Er positiv, udadvendt og en teamplayer

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør og rektor Lisbeth Hvid Christensen på tlf. 53642676 eller e-mail: lhc@cabh.dk

Ansøgning

Ansøgning uploades via vores hjemmeside:

https://campusbornholm.dk/job

Ansøgningsfrist er den 6. juni 2023 kl. 12.00.

Vi forventer, at ansættelsessamtaler holdes i uge 24

Ansættelsesstart: 1. august 2023


Fakta om Campus Bornholm. Campus Bornholm er øens største uddannelsesinstitution og rummer alle gymnasieuddannelser, en lang række erhvervsuddannelser, EUX, voksen- og videreuddannelser, Sprogcenter og målrettede kurser for virksomheder. I 2018 blev alle uddannelser samlet i et attraktivt nybyggeri på Minervavej i Rønne. I 2022 har skolen gennemført undervisning for 927 årselever på ungdomsuddannelserne og 78 årselever på voksen- og efteruddannelserne. Skolen beskæftiger ca. 205 medarbejdere. Bornholm har en aktiv tilflytterstrategi, og regionskommunens tilflytterguides tilbyder information, råd, vejledning og hjælp, hvis man overvejer at flytte til Bornholm. Se mere på : https://xn--nstestopbornholm-uob.dk/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CAMPUS BORNHOLM, Minervavej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://campusbornholm.dk/job

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835732

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet