Bornholms hospital søger operationssygeplejerske i fast stilling eller vikariat. Uerfaren- eller erfaren sygeplejerske søges til vores operationsgang.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bornholms Hospital søger en operationssygeplejerske til fast stilling eller et vikariat på 37 timer eller efter individuel aftale, til besættelse 1. Maj 2024, eller efter aftale.

Er du operationssygeplejerske og har du overvejet at søge nye udfordringer, eller er du sygeplejerske og har du også lyst til at blive operationssygeplejerske, så er det her du skal slå til.

Vi varetager akutte og elektive indgreb, indenfor ortopædi, gynækologi, urologi og parenkymkirurgi. Vi har for nyligt etableret en partnerskabsaftale med Bispebjerg Frederiksberg Hospital, hvorfor vi får flere tilrejsende kirurger derfra i fremtiden. Vi har et mix af faste kirurger og tilrejsende konsulenter. Indenfor øjen- og øre, næse, hals- kirurgi har vi speciallæger, med fast praksis på Bornholm, der har faste operationsdage hos os.

Da vi er en del af det akutte beredskab, betyder det også at vi deltager i traumekald.

Stillingerne vil være i dagvagt den første måned som erfaren, og 9-12 måneder som uerfaren. Du vil få en grundig introduktion til arbejdet og til vores afdeling, inden du kommer til at indgå i vores vagtberedskab. For at mindske vagtbelastningen på sengeafsnittene vil du som uerfaren, indgå i et fast rul med 2 vagter, hver 6 uger. Valg af afsnit og planlægning af vagterne er afhængigt af dine kompetencer, erfaring og vil aftales individuelt. Denne ordning er gældende i din oplæringsperiode og ophører når du overgår til vagter på operationsafsnittet.

Hos os har du indflydelse på din egen vagtplan idet vores leder udarbejder vagtplanerne ud fra ønskebogen. Du bliver en del af en ambitiøs kollegagruppe der signalerer engagement, professionalisme, faglighed og udvikling. Vi har et godt kollegialt fællesskab med teamspirit, bred erfaring, og vi brænder for operationssygeplejen.

Vil du gerne være med til at udvikle og styrke sygeplejen, optimere arbejdsgange og bidrage til det gode kollegiale fællesskab og tværfaglige team samarbejde?

Sætter du pris på at kunne koncentrere dig om én patient ad gangen, og er du er god til korttidskontakt? Så er det nu du skal søge ind hos os.

Vores operationsgang er et uddannelsessted, derfor har vi sygeplejerskestuderende på 1,2 og 5 semester 2 gange om året.

Vi kan tilbyde:

  • En ambitiøs afdeling, hvor du sammen med dine kollegaer og samarbejdspartnere er omdrejningspunktet for et godt operationsforløb og en god oplevelse for patienten.
  • Erfarne og engagerede kollegaer, der altid står klar med sparring og en hjælpende hånd.
  • En individuel introduktion til afdelingen og hospitalet, tilpasset dit erfaringsniveau og dine kompetencer, hvor du er tilknyttet to mentorer og er udenfor normeringen så der er plads til at være ny.
  • En afvekslende hverdag med elektive og akutte operationer.
  • Mulighed for at tage kompetencekort 1-8 som ny operationssygeplejerske eller kompetencekort A som den erfarne.
  • En afdeling, hvor du tager del i afdelingens drift og udvikling og også påtager dig ansvarsområder.
  • Mulighed for at videreformidle din viden og erfaring til studerende og nyansatte i afsnittet.
  • Ønskeplan.
  • En afdeling, hvor der i dagligdagen, er plads til humor og hvor vi sætter pris på hinandens forskelligheder fagligt og personligt.
  • En kollegial gruppe bredt udover alle generationer som ses til forskellige sociale arrangementer f.eks. biograf, cykelture og bowling. Samt en aktiv personaleforening med både det kulturelle, det sociale og det sportslige.
Vi forventer:

  • At du i handling sætter patienten i centrum og giver patienten muligheden for at være medbestemmende.
  • At du kan bevare et godt overblik i pressede situationer, at du kan reflektere over egen praksis og kan tænke proaktivt og så vidt mulig være på forkant.
  • At du kan agere professionelt, tillidsfuldt og tage ansvar og ser gerne at du har klinisk erfaring, men det er ikke et krav.
  • At du kan tage selvstændige beslutninger ud fra afdelingens og hospitalets retningslinjer og målsætninger.
  • At du har en positiv indstilling og tilgang til hverdagen, er motiveret for at lære vores arbejdsgange at kende og har en lyst til at være med til at videreudvikle afdelingen.
  • At du er fleksibel, robust og god til at samarbejde internt og på tværs af faggrupper og afdelinger.
  • At du kan tage imod og give konstruktiv kritik.
  • At du har fokus på patientsikkerhed og på fastholdelse og udvikling af vores kvalitetsmål.
  • At du er med til at holde arbejdsglæde og trivsel oppe hos dig selv og dine kollegaer.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, ser vi gerne en motiveret ansøgning fra dig.

Hospitalet kan i en kortere periode være behjælpelig med bolig.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse Oversygeplejerske Christina Brogaard på telefon 38 67 13 51.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Du er velkommen til at besøge os, få en følgedag og en kop kaffe, så du kan få et blik på vores afdeling og arbejde.

Ansøgningsfrist: 19. marts 2024

Ansøgning, CV, autorisation og dokumentation for relevant erfaring, sendes via link.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 12-13



Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info



*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007264

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet