Bornholms Hospital søger dygtig portør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet eller vil du gerne uddanne dig til portør? Kan du lide at arbejde med mennesker? Er du god til samarbejde på tværs af faggrupper? Og kan du se dig selv i et opgavefelt, der spænder bredt fra praktiske serviceopgaver til at bistå vores sundhedspersonale med pleje og behandling af patienter? Så håber vi, at du vil søge stillingen som portør hos os på Bornholms Hospital.

Som portør på Bornholms Hospital bidrager du til, at vores patienter får et godt forløb på hospitalet. Du bliver del af en gruppe med høj faglighed, høj fleksibilitet og godt kollegaskab.

Portørerne har mange opgaver:

  • Transport og forflytning af patienter
  • Udbringning af mad fra køkken til afdelingerne
  • Transport af linned, medicin, affald mv.
  • Assistance ved hjertestop, traumer, trombolyse og lignende akutte situationer
  • En bred vifte af praktiske opgaver
Herudover har en række portører særligt specialiserede opgaver fx i områderne omkring operationsafsnittet og fysio- og ergoterapi.

Vi søger en kollega, der vil arbejde i skiftende vagter og er indstillet på at indgå i flere af portørernes funktioner – på sigt også de mere specialiserede opgaver helt tæt på patienterne.

Du vil som vores nye kollega skulle arbejde meget sammen med andre faggrupper på hospitalet.

Vi søger en kollega som:

  • Vil arbejde med mennesker og samarbejde med mange faggrupper
  • Er portør eller vil uddanne sig til portør
  • Er robust og har en høj grad af fleksibilitet
  • Er rolig og har overblik også i akutte situationer
  • Er selvstændig
Vi arbejder i skiftende vagter i 24-timers drift. Der skal derfor påregnes aften- og weekendvagter. Vi sørger for en god start og en god oplæring.

Du skal kunne tiltræde 1. marts 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer på uge.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for sygehusportører indgået mellem FOA - Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Portørerne Eva Birch-Petersen på telefon 38 67 01 04 eller e-mail ebir0012@regionh.dk.

Du skal for at kunne arbejde som portør hos os kunne præsentere en børneattest, hvor evt. indhold kan være til hinder for ansættelse.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979851

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet