Bliv tilsynstekniker i Kødkontrollen hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

dato

Vil du være med til at sikre fødevaresikkerheden på de danske slagterier?
Bliv uddannet som tilsynstekniker i Kødkontrollen ved Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tjenestested ved Kødkontrollen, DC Rønne.


Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri søger nye medarbejdere, der vil uddannes til tilsynstekniker i Kødkontrollen med opstart den 1. august 2026. Du ansættes fra start og gennemgår i de første 8 måneder en kombineret uddannelses- og praktikperiode. Uddannelsen er målrettet, så du efterfølgende kan fortsætte i en fast stilling som tilsynstekniker i Rønne og være med til at sikre høj fødevaresikkerhed.

Om jobbet
Kødkontrollen udfører daglig kontrol af alle slagtedyr på danske slagterier. Som tilsynstekniker er din primære opgave post-morten kontrol af slagtedyr. Kontrollen foregår som båndkontrol, hvor du arbejder tæt sammen med dine kolleger.

Danmark er en stor kødproducerende og -eksporterende nation, og tempoet kan derfor være højt. Samtidig har styrelsen stort fokus på arbejdsmiljø, trivsel og den gode arbejdsplads – og du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab med engagerede kolleger.

Om uddannelsen
Uddannelsen til tilsynstekniker varer i alt 8 måneder og veksler mellem:

  • Skoleophold på Hansenberg i Kolding (18 uger)
  • Praktik på slagterier (14 uger)
Under uddannelsen vil dit hovedpraktiksted være på Danish Crown, Rønne. Dele af praktikken vil dog foregå på andre lokationer i Jylland.
Efter endt uddannelse vil du som udgangspunkt kunne forvente ansættelse ved Kødkontrollen på Danish Crown, Rønne.

Hvem er du?
For at blive optaget på uddannelsen forventer vi, at du:

  • har en erhvervsuddannelse som slagter, pølsemager eller tarmrensen – eller
  • har en tilsvarende faglig uddannelse inden for fødevarebranchen – eller
  • har mindst 3 års relevant erfaring fra fødevarebranchen
Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan tage ansvar og træffe beslutninger som myndighedsperson
  • trives med varierende arbejdstider og er fleksibel
  • har lyst til at lære nyt og indgå i et fagligt miljø med høje krav
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse fra den 1. august 2026
Du får løn under hele uddannelsen efter gældende organisationsaftale
Pr. 1. august 2026 udgør lønnen 27.443,17 kr. pr. måned ekskl. pension

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og dit tjenestested vil være dit hovedpraktiksted, Kødkontrollen på Danish Crown, Rønne.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har kørekort til personbil.

Sådan søger du
Du søger stillingen online via vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 16. maj 2026.

Samtaler afholdes løbende og senest i slutningen af uge 25 og afholdes på Bornholm.

Vil du vide mere? Du kan læse mere om uddannelsen og jobbet som tilsynstekniker her;

https://foedevarestyrelsen.dk/om-os/job/tilsynstekniker

Du er også velkommen til at aftale et besøg hos os ved at kontakte sektionslederen på det pågældende sted (kontaktoplysninger findes via linket ovenfor).

Ønsker du flere informationer om uddannelsen og uddannelsesforløbet kan du kontakte HANSENBERG på vejledning@hansenberg.dk. Har du spørgsmål til det faglige indhold, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent ved Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jens Lichtenberg på jlich@fvst.dk. Har du ansættelsesmæssige spørgsmål er du velkommen til at kontakte HR på KKHR@fvst.dk.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

KK, DC Rønne, Haslevej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b21deda5-7344-46e4-bf7f-c43164aa29b0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler