Leder til det socialpædagogiske tilbud Vennepunktet
Brænder du for ledelse af medarbejdere, som betyder noget for andre? Fascineres og motiveres du af at få en central rolle, hvor du er med til at forme fremtidens socialpædagogiske indsatser på Bornholm? Så er du måske den engagerede, fagligt stærke teamleder, vi søger til Vennepunktet.
På Vennepunktet arbejder vi med støtte, samvær og beskæftigelse til unge og voksne borgere. Det være sig individuel støtte i borgerens eget hjem, gruppeforløb, mentorforløb samt aktiviteter og cafétilbud. Vennepunktet er en del af Handicap- og Socialpsykiatrien i Center for Familie og Voksenindsatser.
Du skal have lyst til at lede vores dygtige teams af i alt 42 pædagoger i et tæt og positivt samarbejde. Med en stærk faglighed i rygsækken og en naturlig evne til at skabe udvikling, vil du blive en nøgleperson i vores organisation, hvor et godt arbejdsmiljø og faglig kvalitet er i højsædet. Du vil få en bred rolle, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med medarbejdere, faglig koordinator og ledelseskolleger – samtidig med at du har øje for rammerne, økonomien og den overordnede retning.
Som teamleder på Vennepunktet vil du komme til at stå i spidsen for at skabe fælles retning og en kontinuerlig faglig udvikling. Du vil få ansvar for budget og drift og for den strategiske og faglige udvikling af Vennepunktets tilbud. Din opgave bliver også at sikre, at medarbejderne trives i et godt arbejdsmiljø og at borgerne modtager den faglige støtte som bevilges – alt sammen i tæt samarbejde og sparring med din afdelingsleder. Du kommer også til at samarbejde med faglig koordinator, andre teamledere samt relevante samarbejdspartnere på tværs af Bornholms Regionskommune.
Hvem er du?
Du brænder for ledelse i det socialpædagogiske felt – og du kan skabe udvikling gennem både retning, tillid og tydelig kommunikation. Vi lægger vægt på, at du:
- Har en pædagogisk baggrund og solid erfaring fra praksis
- Har lederuddannelse og dokumenteret ledererfaring
- Arbejder struktureret, målrettet og inddragende
- Er nærværende i hverdagen og tydelig i rollen
- Arbejder uddelegerende og viser tillid ved at give ansvar til medarbejderne
- Er en stærk formidler såvel skriftligt som mundtligt og på forskellige niveauer
- Kan kombinere økonomisk administration med Vennepunktets pædagogiske udvikling og den overordnede strategi i Familie- og Voksenindsatser
Tre gode grunde til at vælge os:
Godt arbejdsmiljø:
- Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads, som du skal være med til at præge
- Vi har et arbejdsmiljø præget af tillid og stærkt engagement
- Vi værdsætter trivsel og samarbejde på alle niveauer i organisationen
- Du vil blive en del af en engageret ledergruppe og afdelingsleder, som hjælper og udfordrer hinanden
Udviklingsmuligheder:
- Vi giver plads til personlig og faglig udvikling
- Du vil modtage individuel supervision
- Du bliver en del af et ledelsesteam
Høj faglighed
- Vi har en høj faglighed, er ambitiøse og engagerede i at sikre de bedste resultater for de borgere, vi arbejder med
- Vi sørger for kompetenceudvikling, når der er brug for det.
Mere om Vennepunktet
Du kan læse om Vennepunktet og vores forskellige aktiviteter og tilbud i de fire enheder A-huset, Støttegruppen, Kulturhuset og Team Østergade på vores hjemmeside, https://brk.dk/Borger/Handicap/aktivtetstilbud/Sider/aktivitetstilbud.aspx.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
01-05-2025
Samtaletidspunkt
06-05-2025
Ansættelsesdato
01-07-2025
Kontaktperson
leder af Handicap og Socialpsykiatri
Lone Pedersen
56927763 / 21846883
Arbejdssted
Vennepunktet
Østergade 54, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
Ledelse
I BRK har vi tre ledelsesværdier:
#Vi vil borgerne
#Vi sætter retning
#Vi leder sammen,
som er fælles pejlemærker for alle vores ledere.
Se ledelseskonceptet her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vennepunktet, Østergade, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8fd8edc1-0bab-4b8a-b7cb-a023baf567f4