Bliv teamleder for lægesekretærer på Psykiatrisk Center Bornholm

dato

Har du lyst til at udvikle og vise vejen for de dygtige lægesekretærer på Psykiatrisk Center Bornholm? Motiveres du af ledelse og sætter du en ære i at yde høj service? Så er du måske et godt bud på vores nye teamleder, hvor du kan bidrage med at skabe tydelige rammer og selv sætte præg på processen.

Engageret og passioneret teamleder
Som teamleder bliver du personaleansvarlig for 2 lægesekretærer, som dagligt yder den bedste service for vores behandlere og patienter på sengeafsnittet og ambulatoriet.

Du bliver ansvarlig for en absolut central del af vores arbejde og er bindeleddet mellem blandt andet sekretærerne, afsnittene og den øvrige ledelse, hvorfor det er vigtigt, at du trives med en stor kontaktflade.

Du kan blandt andet glæde dig til følgende ansvarsområder:

  • holde styr på den daglige drift med fremmødet
  • koordinering af forbedring af processer og daglige opgaver
  • sikre effektive og velfungerende teams og et godt arbejdsmiljø
  • afholdelse af sekretærmøder
  • afholdelse af ansættelsessamtaler/prøvetidssamtaler/MUS/omsorgssamtaler etc.
Foruden din teamlederfunktion, der er på 15 % af din arbejdstid, deltager du i arbejdet på lige fod med dine kollegaer, hvor der ofte er brug for blæksprutter, detektiver og fleksibilitet i opgaveløsningen.

Som person er du:

  • drevet af engagement, er en åben, anerkendende og nærværende leder, der kan motivere andre
  • teamorienteret og går gerne forrest og skaber fælles retning, men samtidig er du selvstændig og organiseret
  • handlekraftig og tydelig i din kommunikation
  • initiativrig, tager ansvar og tænker smartere løsninger
Du skal være uddannet lægesekretær med flere års erfaring. Du må meget gerne have kendskab til Sundhedsplatformen på brugerniveau. Hvis du ikke har regionens lederuddannelse, ledelse af medarbejdere, skal du være indstillet på at tage den.

Du tilbydes en spændende og afvekslende hverdag med rig mulighed for faglige og personlige udfordringer og udvikling. Du vil jævnligt have 1:1 med cheflægen, som du refererer til i det daglige.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2025.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Ambulatoriet har åbent mandag til fredag i dagtid og din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Er du blevet nysgerrig og vil høre mere?
Så kontakt os endelig – cheflæge Kristine Waagstein på telefon 3864 4002 efter d. 10. august på grund af ferie.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis inden d. 18. august 2025.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 26. august 2025.

Ansøgningen skal indeholde eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Hvem er vi?
​Psykiatrisk Center Bornholm er d. 1. maj 2025 fusioneret med Psykiatrisk Center København og er dermed blevet en del af Danmarks største psykiatriske center, og vi er kendt for at være fremme i forhold til nye behandlingstilbud, som udspringer af vores anerkendte forskning. Vi har altid patienten i centrum, og vi tror på, at det er muligt at blive rask, selvom man på et tidspunkt i livet får en psykiatrisk diagnose.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Cheflæge Kristine Waagstein &
Sundhedsadministrativ leder Lise Læbel







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Bornholm, Helsevej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b6151bcb-5005-49f9-8ce9-c551f42bfead

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet