Bliv sygeplejerske i SA1's dynamiske og humoristiske PAK-gruppe på Bornholm

dato

Vil du være en del af et afsnit, hvor nærvær, humor og stærkt kollegaskab går hånd i hånd med høj faglighed?

På SA1 søger vi en sygeplejerske til vores fantastiske PAK-gruppe. Vi er et afsnit i udvikling, hvor travlhed håndteres i fællesskab – og hvor vi altid hjælper hinanden godt igennem dagen.

Om stillingen PAK-gruppen varetager de parenkymkirurgiske patienter, som er en bred patientgruppe med en hverdag fuld af faglig variation. Hos os indlægges også patienter inden for øre-næse-hals, gynækologi og urologi. I PAK-gruppen er det dine kollegaer, som også varetager barselsplejen.

Det gør vores afsnit til et sted, hvor ingen dage er ens, og hvor du får mulighed for at arbejde bredt, udvikle dig fagligt og bringe din kliniske dømmekraft i spil.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af specialer, og vores tilgang er præget af faglig stolthed og stærk kollegial støtte. Som vores nye kollega bliver du en del af et afsnit med mange specialer og stor variation i hverdagen.

Har du på sigt lyst til at arbejde med barsel eller børn, er dette også muligt. Som PAK-sygeplejerske er du medansvarlig for barselspatienterne, som varetages af dine barselskollegaer. Vi sørger for grundig oplæring, og du vil ikke stå alene med opgaver, du ikke er tryg ved.

Om SA1 SA1 er et alsidigt sengeafsnit, hvor vi arbejder inden for flere specialer. Afsnittet har cirka 50 medarbejdere, der er delt i to ledelsesområder, men vi hjælper gerne hinanden på tværs. Det er et afsnit, hvor vi ofte går lidt længere for vores patienter – og for hinanden.

Hvem er du Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde i et afsnit med høj faglig bredde og mange samarbejdsflader. Du trives i en hverdag, hvor der kan være travlt, og hvor vi lykkes bedst i fællesskab.

  • arbejder professionelt, ansvarsfuldt og med patienten i centrum
  • har lyst til at udvikle din faglighed og bruge din kliniske dømmekraft
  • brug for faglige udfordringer
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø med humor, nærvær og ordentlighed
  • kan bevare overblikket – også når dagen ikke går helt som planlagt
  • har lyst til at indgå i et tæt samarbejde på tværs af specialer
Erfaring fra kirurgiske specialer er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din motivation for at lære og din lyst til at være en aktiv del af fællesskabet. Vi sikrer grundig oplæring og løbende støtte.

Vi tilbyder
  • Et varmt og engageret team, hvor vi hjælper hinanden – også når tempoet er højt
  • Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
  • En varieret hverdag i et afsnit med flere specialer
  • En nærværende ledelse, der prioriterer trivsel og faglig støtte højt
Vilkår
  • 37 timer ugentligt – eller efter aftale
  • Weekendvagter og skiftende vagter
  • Tiltrædelse 1. juli 2026 eller efter aftale
  • Ansættelse efter gældende overenskomst
  • Ansøgningsfrist: 17.5 – samtaler afholdes løbende
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christina Munch Jensen på telefon 38 67 14 55 – ring for en uforpligtende snak eller kom forbi.



Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info



*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4d66061d-0d07-4e6f-ad4d-36e557d7273f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet