Bliv specialeansvarlig sygeplejerske på Bornholms Hospital inden for barsel og nyfødte

dato

Har du erfaring med eller særlig interesse for barsels-, neonatal- eller børnesygepleje? Brænder du for at skabe sammenhængende patientforløb for nyfødte, spædbørn og deres familier? Så har vi en spændende stilling til dig.

På SA1 søger vi en engageret specialeansvarlig sygeplejerske til barselsområdet, nyfødte og obstetrik. Stillingen kombinerer klinisk sygepleje, undervisning, kvalitetsudvikling og faglig sparring. Specialeansvarlig sygeplejersken har gennem flere år været en vigtig del af afsnittets faglige udvikling, og vi søger nu en sygeplejerske, der har lyst til at videreføre og udvikle indsatsen.

Om stillingen

  • 37 timer eller efter aftale, deraf vil 16 timer være i specialet barsel.
  • Én administrativ dag om måneden til kvalitetsudvikling, undervisning, koordinering og vedligeholdelse af retningslinjer.
  • Stillingen er organiseret med udgangspunkt i barselsspecialet, og vagter er primært i børneafsnittet. Du vil derfor opnå kompetencer inden for både barsels- og børnesygepleje. Kombinationen af de to områder er en vigtig del af vores vision om at skabe stærkere faglige og sammenhænge mellem barselsafsnittet og børneafsnittet.
  • Det er muligt med et fast aftenvagtsrul.
  • Du vil indgå som en del af PAK/Børn/Barsel-gruppen. PAK/Barsel-gruppen varetager indlagte patienter indenfor inden for obstetrik, gynækologi og mave-tarmkirurgien. Obstetriske patienter er også en del af specialeområdet barsel.
  • Oplæring i både specialefunktionen, børneafsnittet og PAK gruppen (ikke det primære). Den vil være meget afhængig af din erfaring og kompetencer.
  • Der er tæt samarbejde med specialesygeplejerskerne i PAK gruppen og specialesygeplejersken i børneafsnittet og med øvrige specialesygeplejersker på SA1.
Om afsnittet SA1 er et alsidigt sengeafsnit med 40 sengepladser og patienter inden for ortopædkirurgi, parenkymkirurgi, gynækologi, urologi, neurologi samt børneområdet. Vi modtager både akutte og elektive patienter, hvilket giver en spændende og varieret hverdag. Afsnittet består af ca. 50 medarbejdere fordelt på to ledelsesområder, og seks specialeansvarlige sygeplejersker bidrager til udvikling og kvalitet i de enkelte specialer.

Hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor nærvær, humor og støtte går hånd i hånd med fagligheden. Vi hjælper naturligt hinanden på tværs, når behovet opstår. Det er et afsnit, hvor vi ofte går lidt længere for vores patienter – og for hinanden.

Dine opgaver
  • Deltage i den kliniske sygepleje til barselsfamilier, obstetriske patienter og spædbørn.
  • Varetage amme- og ernæringsvejledning og understøtte kolleger.
  • Være faglig ressourceperson og rollemodel i klinikken.
  • Introducere, vejlede og supervisere kolleger og nyansatte.
  • Bidrage til udvikling, implementering og vedligeholdelse af kliniske retningslinjer.
  • Identificere udviklingsområder og medvirke til kvalitetsforbedringer.
  • Koordinere undervisning og understøtte det tværfaglige samarbejde.
  • Bidrage til et ensartet og højt fagligt niveau på barselsområdet.
En central opgave i stillingen er at styrke sammenhængen mellem barselsafsnittet og børneafsnittet. Flere af vores nyfødte og deres familier har kontakt med begge afsnit i løbet af deres indlæggelse. Derfor arbejder vi mod et tættere samarbejde mellem områderne, så familierne oplever kontinuitet og tryghed gennem hele forløbet. Du vil som specialesygeplejerske få en nøglefunktion i denne udvikling og samtidig blive oplært til at varetage sygepleje på børneafsnittet.

I funktionen indgår også et tæt samarbejde med fødegangen.

Hvem er du?
  • Autoriseret sygeplejerske.
  • Har erfaring fra barsels-, neonatal- eller børneområdet og gerne relevant efteruddannelse eller har en stærk interesse for området og lyst til at udvikle og udfordre dig selv.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst.
  • Har gode samarbejdsevner og trives med både kliniske, undervisende og udviklende opgaver.
  • Er positiv, nærværende og engageret i faglig udvikling.
Vi tilbyder
  • En sjælden udbudt stilling som specialesygeplejerske i barsel og i en fin kombination med den klinisk sygepleje på børneafsnittet og i PAK gruppen.
  • Mulighed for at præge udviklingen af barsels- og børneområdet på Bornholms Hospital.
  • Mulighed for at udvikle kompetencer indenfor barselsområdet og børneområdet.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde mellem barselsafsnit, børneafsnit og fødegang.
  • Engagerede kolleger, høj faglighed og nærværende ledelse.
  • Kollegaer hvor trivsel og godt humør har stor betydning for hverdagen.
  • Mulighed for relevant efteruddannelse.
Ansættelsesvilkår Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt eller efter aftale.

  • Specialefunktionen i barsel udgør 16 timer ugentligt. De resterende timer varetages primært i børneafsnittet i vagter og evt. i PAK.
  • Skiftende vagter og weekendvagter og (hver anden eller hver tredje weekend).
  • Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
  • Ansøgningsfrist: 17. august 2026
  • Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christina Munch Jensen på telefon 38 67 14 55 – vi ringes gerne ved eller du er velkommen til at komme forbi og blive klogere på stillingen og dine muligheder.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info



*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fd30e686-927d-4b4c-abd9-6b914a6b99e4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler