Bliv social- og sundhedsassistent eller -hjælper i Team Rønne Nord og gør en forskel i hjemmeplejen

dato

Vil du være med til at levere hjemmepleje i verdensklasse? Så er det nu skal søge til Team Rønne Nord!

Forestil dig en arbejdsdag med frisk luft, bevægelse og meningsfulde møder med mennesker – hvor du samtidig har indflydelse, faglighed og kollegaer, der har din ryg.

Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til dagvagt i Team Rønne Nord.
Og ja – vi håber, det er dig, der ikke lader dig stoppe af hverken regn, sne eller modvind ️❄️

Hvorfor Team Rønne Nord?

Fordi vi ikke bare “gør som vi plejer”.

Vi er i gang med at implementere den nye ældrelov, og det betyder, at din faglighed, dine idéer og dit mod til at tænke nyt faktisk betyder noget.
Hvis du har lyst til at være med til at sætte retning og udvikle fremtidens hjemmepleje – så er det nu, du skal med ombord.

Om stillingen
  • Stillingen er primært i dagvagt. Er du motiveret til skiftende vagter, er det også en mulighed. Det er kun fantasien der sætter grænser. 

  • Vi har cykel og bilruter– mest på elcykel (den får du selvfølgelig), men der er også almindelige cykler og  biler

Hvem er vores borgere?

Borgere, der sætter pris på:

  • Omsorg og stabilitet

  • Faglighed og kvalitet

  • Et smil, god service og et menneske bag uniformen

Og det matcher ret godt den type medarbejder, vi leder efter.

Vi leder efter dig, der:
  • Er uddannet SSA eller SSH

  • Trives med bevægelse og cykling i hverdagen

  • Arbejder rehabiliterende og ser borgerens ressourcer

  • Tager ansvar og har kvalitet for øje

  • Har erfaring med CURA – eller lyst til at lære det

  • Har lyst til gode kollegaer, faglig sparring og fællesskab

  • Vil være med til at forme praksis under den nye ældrelov

Er du nyuddannet? Perfekt.
Er du erfaren? Også perfekt.
Det vigtigste er, at du vil gøre en forskel.

Det tilbyder vi:
  • En hverdag med selvstændighed, ansvar og mening

  • Grundig introduktion – hos os står ingen alene

  • Et stærkt og velfungerende team, der løfter i flok

  • Indflydelse på både opgaveløsning og tilrettelæggelse

  • Ferie planlagt i tæt samarbejde med kollegaer

  • Mulighed for at sætte dit faglige aftryk på arbejdspladsen

Om Team Rønne Nord

Vi dækker dag og aften hvilket giver et stærkt samarbejde på tværs og et godt helhedsbillede af borgernes behov.
Din primære arbejdstid vil være i dagtimerne, men du skal være indstillet på enkelte aften- eller nattevagter i forbindelse med ferie.

Hos os er tonen uhøjtidelig, tillidsfuld og direkte.
Vi bakker hinanden op, bruger hinandens styrker – og vi griner også sammen, selv når tempoet er højt.
Om fredagen er der fredags hygge. Kom og hver med!

Vi søger en der kan opstarte 1/3-2026. Er det ikke muligt med denne dato, så finder vi en løsning som passer til dig. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

08-02-2026

Ansættelsesdato

01-03-2026

Kontaktperson

leder af Hjemmeplejen Rønne Nord
Sonja Marie Bønk
56927261 / 30180754

Arbejdssted

Hjemmeplejen Rønne Nord 
Svanekevej 2, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen Rønne Nord, Lille Madsegade, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/64d01499-3589-4cfa-ac1b-b966c0bc7f4d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet