Til Skolerne i Rønne, afdeling Åvangsskolen, søger vi til næste skoleår to skolepædagoger til at indgå i arbejdet med at udvikle os som skole og som mennesker med udgangspunkt i engagement, nærende fællesskaber og viljen til at gøre vores bedste.
Vi vil meget gerne invitere dig med ind på en skole, hvor vi arbejder på at blive bedre til at tilbyde eleverne adgang til at deltage. Vi ser en vigtig opgave i at give alle elever mulighed for at forløse deres potentiale fagligt og menneskeligt. Eleverne skal forlade skolen med klare værdier og en tro på og glæde ved at indgå i fællesskaber. Det skal vi bruge din hjælp til.
Vi søger to skolepædagoger med støttefunktion primært i vores fokusklasser, der med faglig indsigt, tværprofessionelle kompetencer og et inkluderende børnesyn vil hjælpe hermed. Samtidig forventer vi af dig, at du vil gøre dig gældende i teamsamarbejdet med viljen til både at lytte, reflektere og bidrage.
Kan du se dig selv i dette, er du måske vores nye kollega.
Om skolen
Vi er en skole, hvor vi møder hinanden positivt og med udgangspunkt i potentialerne. Det gælder vores tilgang til eleverne og kolleger. Vi har forventninger til hinanden og ved, at det ofte kræver, at vi hjælper hinanden med at indfri dem.
Vi arbejder for et fællesskab, hvor eleverne udvikler sig i en hverdag, der er præget af faglighed og mulighed for fordybelse samtidig med, at børnene oplever en kreativ, innovativ og eksperimenterende undervisning. Vores mål er at understøtte børnenes nysgerrighed og motivation for læring og derigennem at øge elevernes læring og trivsel.
På vores afdeling Åvangsskolen er der ca. 425 elever fra 0.-9. og en SFO med ca. 125 børn. Vi har efter sommerferien en fuldt udrullet specialklasserække, Fokusklasserne.
Vi arbejder i selvstyrende teams og er i fuld gang med at udvikle vore professionelle læringsfællesskaber med refleksion, videndeling og fælles forberedelse som en naturlig arbejdsform, for at sikre at alle elever udfordres.
Om fokusklasserne
Fokusklasserne er et specialpædagogisk tilbud til elever med kognitive udfordringer eller specialpædagogiske behov, der har brug for et roligere og mindre miljø, kendetegnet ved struktur, forudsigelighed, genkendelighed, og tydelig klasserumsledelse. Eleverne skal opleve at være i stand til at mestre deres hverdag.
Fokusklasserene er et ødækkende, visiteret tilbud normeret til 8 elever pr. årgang
Om stillingen
Vi søger 2 skolepædagoger med støttefunktioner til henholdsvis 2. og 4. årgang. Der vil være opgaver på både almen- og specialområdet.
Vi vil prioritere ansøgere, der:
- er uddannet pædagog;
- har specialpædagogisk viden og indsigt;
- er holdspiller;
- tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger;
- er engageret, fleksibel og initiativrig;
- nysgerrigt undersøgende;
- villig til at drøfte egen praksis med dine kolleger og ledelsen;
- er god til at skabe relationer og kan håndtere konflikter konstruktivt;
- har en positiv og anerkendende tilgang til andre mennesker;
- er opsøgende, når du har brug for hjælp.
Kan du se dig selv i ovenstående så tøv ikke. Ring gerne og lav en aftale om et besøg hos os og send os din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
05-06-2026
Samtaletidspunkt
Uge 24
Ansættelsesdato
01-08-2026
Kontaktperson
skoleleder
Andreas Grosbøll
56923153 / 21196601
Arbejdssted
Skolerne i Rønne
Fokusklasserne
Merkurvej 12, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skolerne i Rønne, Byledsgade, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6748d443-1c04-414c-a978-dbe66caea435