BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med at holde orden og har du sans for detaljen?
Du har interesse for at gøre vores lokaler indbydende og rene for vores patienter, pårørende og medarbejdere, og du ønsker at være med til at gøre en forskel for arbejdsmiljøet på vores center.
Dine opgaver består blandt andet af:
- Rengøring af patientstuer, kontorer og opholdsarealer m.m.
- Indkøb til og klargøring af kaffe/frokostvogne m.m. til grupper og møder.
- Oprydning og opvask efter patienternes måltider og grupper/møder m.m.
Som husassistent/serviceassistent arbejder du på hele centeret.
Hvem er du?
Du er gerne uddannet serviceassistent. Du har erfaring med at arbejde med INSTA-800, hospitalsrengøring eller lignende.
Du kan genkende dig selv i nedenstående:
- Du er servicemindet. Vi er her for vores patienters skyld. Det betyder, at du hjælper til med at få tingene til at glide så smidigt som muligt, så kollegaerne i front kan fokusere på patienterne.
- Du har situationsfornemmelse og en god tone. Vi er her for at yde en god service.
- Din tilgang til dit arbejde er struktureret og du udfører rengøring af høj hygiejnisk standard.
Forløbet varer 11 uger og vi har rigtig god erfaring fra tidligere forløb.
Derfor skal du søge job hos os!
Du får et meningsfuldt job, hvor du med dine mange kontaktflader, bidrager til den samlede opgaveløsning på centeret til gavn for vores patiententer og personale.
Hos os er der højt til loftet. Vi har en uformel tone og et uhøjtideligt miljø, hvor humor er en del af hverdagen. Hos os skal det være rart og sjovt at gå på arbejde.
Du indgår i et godt arbejdsfællesskab. Vi er opsat på at hjælpe og lære af hinanden, hvor vi sammen løfter opgaverne.
Hvem er vi?
Psykiatrisk Center Bornholm er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og har til huse i Rønne.
Centret består af to sengeafsnit med henholdsvis 12 åbne og 5 lukkede/intensive sengepladser samt et ambulatorie/FACT-team, der indeholder tilbud om behandling i pakkeforløb og forløb i distriktspsykiatri. Ambulatoriet har tilknyttet 550 patienter, der også inkluderer et ældrepsykiatrisk team.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter d. 1. januar 2025 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer med weekendvagt hver 4. weekend. Helligdage indgår i rul.
Som serviceassistent ansættes du i henhold til overenskomst om løn- og arbejdsforhold for erhvervsuddannede serviceassistenter m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Som husassistent ansættes du i henhold til overenskomst om løn- og arbejdsforhold for husassistenter m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske René Jacobsen på rene.jacobsen@regionh.dk
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien
Er du klar til nye udfordringer?
Du bedes uploade ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest den 3. november 2024.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 45.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Bornholm, Helsevej, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131928