Bliv sanglærer i Bornholms kulturskole og udvikl musikalsk talent hos børn og unge

dato

Vil du være med til at udvikle sangglæde og musikalsk talent hos børn og unge på Bornholm?

Bornholms Kulturskole søger en engageret og dygtig sanglærer, der brænder for undervisning og for at skabe et inspirerende læringsmiljø for elever på forskellige niveauer og i forskellige aldre.

Om stillingen

Stillingen omfatter undervisning i sang – både individuelt og på hold. Du vil møde elever med forskellige forudsætninger, fra begyndere til mere øvede, og du skal kunne tilrettelægge undervisningen, så den motiverer og udvikler den enkelte elev.
 

Undervisningen foregår flere steder på Bornholm og kan ligge på forskellige tidspunkter af ugen, herunder eftermiddage og aftener.

Dine opgaver
  • Undervisning i rytmisk sang

  • Forberedelse og planlægning af undervisning

  • Deltagelse i koncerter, arrangementer og projekter

  • Samarbejde med kolleger om tværfaglige aktiviteter

  • Bidrage til et positivt og udviklende fagmiljø

Vi forventer, at du:
  • Har relevant musikfaglig uddannelse eller tilsvarende kompetencer

  • Har erfaring med undervisning af børn og unge

  • Er pædagogisk velfunderet og kan skabe trygge og motiverende rammer

  • Er fleksibel og samarbejdsorienteret

  • Har lyst til at indgå aktivt i skolens fællesskab

Stillingen forudsætter stabil fysisk tilstedeværelse på Bornholm i forbindelse med undervisningen. Ansøgere skal derfor være indstillet på de praktiske forhold omkring transport og tilstedeværelse.

Vi tilbyder
  • en fast stilling på 17 timer om ugen.

  • en spændende arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger på tværs af Kulturskolens tre afdelinger - Musikskolen, Billedskolen og Dramaskolen.

  • en høj grad af indflydelse på egne opgaver. 

  • mulighed for at præge stillingen ud fra dine kompetencer. 

Om os

Kulturskolen er centralt placeret i Rønne og er en del af Bornholms Regionskommune. Kulturskolen har ca. 500 elever fordelt på musikskole, dramaskole og billedskole. Musikskolen alene har ca. 300 elever. Undervisningen foregår både på Kulturskolen og ude på øens skoler.

 

Det er en fordel hvis du har kørekort. Bornholms Regionskommune har biler, der kan bookes af medarbejdere.

 

Læs mere om Kulturskolen på BRKs hjemmeside.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest ved ansættelse.

Stillingen er på 17 - 20 timer pr. uge.  

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

03-05-2026

Samtaletidspunkt

06-05-2026

Ansættelsesdato

01-08-2026

Kontaktperson

leder af Kulturskolen
Michael Charles Gaunt
56921902 / 23117725

Arbejdssted

Kulturskolen
St. Torv 6B, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kulturskolen, Store Torv, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/10e67867-166c-4bd8-98fd-cca0cf20830b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet