Bliv portør på Bornholms Hospital og vær med til at gøre en forskel for patienterne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at blive portør, eller måske er du allerede en habil dygtig portør?

Kan du navigere på tværs af faggrupper? Har du brede nok skuldre til opgaver, der spænder fra praktiske serviceopgaver - bistå vores sundhedspersonale med pleje og behandling af patienter, til specialopgaver på operationsgangen?

Portørgruppen på Bornholms Hospital bidrager til, at vores patienter får et godt forløb på hospitalet. Gruppen har høj faglighed, høj fleksibilitet og ikke mindst et godt kollegaskab.

Portørerne har mange opgaver:

  • Assistance ved hjertestop, traumer, trombolyse og lignende akutte situationer
  • Specialopgaver på operationsgangen
  • Specialopgaver i fysio- og ergoterapi
  • Transport og forflytning af patienter
  • Udbringning af mad fra køkken til afdelingerne
  • Transport af linned, medicin, affald mv.
  • En bred vifte af praktiske opgaver
Vi mangler en ny kollega, der kan indgå i specialiserede opgaver, helt tæt på patienterne omkring operationsafsnittet.

Vi søger dig som:

  • Trives i arbejdet med mennesker og i samarbejdet med mange faggrupper
  • Er portør eller har lyst til at uddanne sig til portør
  • Er robust og har en høj grad af fleksibilitet
  • Er rolig og har overblik også i akutte situationer
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan bidrage til det gode kollegaskab
Tiltrædelse pr. 1. december 2024 men gerne før hvis muligt.

Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer ugentligt, i skiftende vagter i 24-timers drift alle årets dage.

Der må påregnes aften- og weekendvagter.

Portørgruppen sørger for oplæring og træning.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for sygehusportører indgået mellem FOA - Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Portørerne Christine Walther Bredahl på telefon 21 51 77 86 eller e-mail christine.walther.bredahl@regionh.dk.

Du skal for at kunne arbejde som portør hos os kunne præsentere en børneattest, hvor evt. indhold kan være til hinder for ansættelse.



Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135337

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet