Bliv måleoperatør hos Bornholms Politi og bidrag til trafiksikkerheden

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søger du et fleksjob med høj grad af selvstændighed, og har du lyst til at bidrage til trafiksikkerheden på Bornholm, så er det måske dig, vi leder efter.

 

Bornholms Politi søger en måleoperatør i fleksjob til at foretage automatisk trafikkontrol. Som måleoperatør hos Bornholms Politi understøtter du den samlede færdselsindsats, hvor du har mulighed for, helt konkret, at bidrage til nedbringelse af antallet af dræbte og tilskadekomne og dermed øge færdselssikkerheden og trygheden i trafikken. Din indsats er værdsat og en vigtig del af politiets arbejde.


OM JOBBET
I operatørjobbet foretager du hastighedsmålinger i politikredsen. Du har ansvar for at sikre, at udstyret er klar, og at billeder og målinger foretages korrekt. Vi har fokus på præcision og høj kvalitet af målingerne og i de daglige administrative opgaver. Vi lægger desuden stor vægt på at sparre med hinanden om kontakt med borgerne, blandt andet i forbindelse med ordningen ”Bestil en betjent”, hvor borgerne kan komme med ønsker til, hvor der skal foretages trafikkontroller.

 

Da du primært kommer til at arbejder alene, tilbyder vi her et job til dig, som er robust og trives med en høj grad af selvstændighed med frihed under ansvar. Du vil dog få et tæt samarbejde med politikredsens anden måleoperatør, færdselsbetjente samt ATK koordinator.

 

Vi giver en grundig oplæring til både jobbet og vores måleudstyr, brug af radio, mobiltelefon m.v., inden du begynder opgaverne, ligesom du skal deltage i et to ugers kursus på politiskolen i Brøndby. 


OM DIG
Du har kørekort til kategori B og et godt kendskab til færdselsloven – særligt hastighedsbestemmelser, samt reglerne om parkering. Endvidere er det en fordel at have en god teknisk forståelse og it-kendskab på brugerniveau.

 

Som person er du selvstændig, og du formår at prioritere dine opgaver og samtidig kunne tage imod anvisninger om målesteder og - metoder. Det fungerer fint for dig at arbejde alene, og du trives med, at hovedparten af din arbejdsdag foregår i en bil, som holder stille.

 

Du er god til at omgås mennesker og kan forvente at skulle indgå i dialog med borgere om politiets færdselsindsatser. Derudover har du lyst til at indgå i et lille team i Bornholms Politis Færdselsafsnit, hvor vi samarbejder om at skabe et godt arbejdsmiljø. 

 

Du skal være indstillet på, at arbejdstiden og målestederne kan og vil skifte jævnligt, afhængig af analyser, måleresultater, kampanger, borgerhenvendelser og særlige fokusområder. Der vil således være arbejdsdage i både hverdage og weekender. 


Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Rigspolitiet, Centralorganisationen af 2010 og Politiforbundet.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg efter den mellem Finansministeriet og Centralorganisation af 2010 indgåede aftale om tillæg for aften-/nat- /weekendtjeneste inden for CO10’s forhandlingsområde. 

 

Stillingen er et fleksjob på mindst 15 timer ugentlig. 

 

Dit ansættelsesområde bliver Bornholms Politi, Zahrtmannsvej 44, 3700 Rønne. 


Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ATK-koordinator Christian Carlsen på telefon 51341448 eller leder af færdselsafsnittet Henrik Dalsgaard Jørgensen på telefon 51515460. 

 

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

 

Du bedes foruden ansøgning og CV, uploade dit uddannelsesbevis.

 

Du kan finde mere information generelt om politiet på www.politi.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bornholms Politi, Zahrtmannsvej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145984

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet