Bliv løn- og HR-medarbejder på Campus Bornholm og vær med til at sikre stabil drift og gode løsninger

dato

Campus Bornholm søger Løn- og HR-medarbejder

Bliv en del af øens mest dynamiske arbejdsplads.

Vil du være en del af vores skole, der hver dag underviser mange hundrede voksne og unge og tilbyder gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser, voksen- og efteruddannelse?

Har du en solid erfaring med både løn og HR, og motiveres du af, at sikre stabil drift og gode løsninger indenfor løn og HR?

På Campus Bornholm søger vi en erfaren løn- og HR-medarbejder, som både motiveres af sikker drift og har den faglige tyngde og personlige gennemslagskraft til at rådgive ledere og chefer om personaleforhold, overenskomster og ny lovgivning.

Om stillingen:

Som Løn og HR-medarbejder bliver du en af flere nøglepersoner i vores Løn, HR og Regnskabsafdeling.

Vi er et lille team med stor faglighed, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab. Den daglige drift er omdrejningspunktet for vores arbejde, samtidig med at vi sikrer, vi at løn- og HR-opgaver bliver løst korrekt, rettidigt og med høj kvalitet. Vi søger derfor en kollega, der både motiveres af daglig drift men som også med afsæt i lovgivning, overenskomster og god HR-praksis kan rådgive om både daglig personaleadministration og mere komplekse personalesager og samtidig kan understøtte en stabil drift.

Dine primære arbejdsopgaver

Du får en bred opgaveportefølje, hvor både løn og HR indgår som en naturlig del af hverdagen. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Lønbehandling, lønkontrol, kvalitetssikring og personaleadministration

  • Udarbejdelse af ansættelsesbreve, ændringer i ansættelsesforhold og fratrædelser

  • administration af ferie, barsel, sygdom og øvrige ansættelsesforhold

  • rådgivning af ledere og chefer om ansættelsesretlige spørgsmål, overenskomster og personalejuridiske problemstillinger

  • omsætning af ny lovgivning og overenskomster til praksis gennem vejledning, implementering og information

  • samarbejde med revision, økonomiafdelingen og ledelsen

  • superbruger- og systemansvar for udvalgte HR- og lønsystemer

  • løbende kvalitetssikring og udvikling af arbejdsgange og administrative processer

Stillingen omfatter både den daglige lønadministration men også HR-opgaver, herunder personaleadministration, rådgivning og håndtering af mere komplekse personalesager. En stor del af arbejdet består desuden af daglige løn- og personaleadministration, hvor kvalitet, struktur og præcision er afgørende.

 Vi forestiller os, at du

Du har en relevant administrativ uddannelse og erfaring indenfor både løn og HR. Du arbejder sikkert og selvstændigt inden for begge områder og har en høj faglig kvalitet i din opgaveløsning.

Du er grundig, stabil og ansvarsbevidst.  Du trives med faste tilbagevendende opgaver, hvor kvalitet og præcision er afgørende, og er fleksibel, når der er behov for hurtig rådgivning og hjælp.

Desuden sætter du en ære i at levere et korrekt resultat og følger dine opgaver helt til dørs. Du skaber tillid gennem din faglighed og møder mennesker med respekt, ligesom du bidrager aktivt til et positivt samarbejdet og deler ud af din viden.  

Vi foretrækker en ny kollega, der

  • har flere års erfaring med både løn- og HR-opgaver

  • har erfaring med behandling af personalesager og fortolkning af overenskomster

  • har erfaring fra en offentlig arbejdsplads eller på anden vis har kendskab til statslige overenskomster, regler og lønsystemer

  • har stærke talmæssige kompetencer og gerne interesse indenfor administrative systemer

  • trives med både faste driftsopgaver og udviklingsopgaver

  • arbejder struktureret, systematisk og med stor sans for kvalitet og detaljer

  • kan formidle komplekst regelstof på en forståelig måde

  • Er initiativrig og proaktiv

 Hvorfor skal du vælge Campus Bornholm?

Campus Bornholm er en dynamisk og spændende arbejdsplads, med en meget vigtig samfundsmæssig opgave på Bornholm.

Du vil få en hverdag med både faglige udfordringer, plads til udvikling, og med mulighed for selv at sætte dit præg på opgaveløsningen.

Du vil blive en del af et velfunderet og engageret team med god sparring, humor og et godt arbejdsmiljø.

Du får en central rolle i skolens løn- og HR-funktion, hvor faglighed, kvalitet og stabil drift er i fokus. Stillingen giver mulighed for at arbejde bredt med både løn og HR i en organisation med mange forskellige medarbejdergrupper og et tæt samarbejde på tværs af skolen.

Du bliver ansvarlig for en række centrale HR- og lønopgaver og får en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af vores administrative processer. Samtidig bliver du en naturlig sparringspartner for både medarbejdere og ledelsen på campus Bornholm.

Du vil referere til skolens Administrationschef.

Tiltrædelse: snarest muligt og senest pr. den 01. oktober 2026.

Løn og Ansættelsesforhold

Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære af 18. juni 2026 om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-s) med virkning fra 1. april 2026 (Medst.nr. 021-26) samt Cirkulære af 14. maj 2025 om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere mellem Finansministeriet og HK-Stat med virkning fra 1. april 2024 (Medst.nr. 087-25).

Løn

Det forventes, at begyndelseslønnen udgør fra kr. 29.215,00– kr. 36.435,00 pr. måned afhængig af anciennitet og kvalifikationer.

Dertil arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 16%.

Lønnen fastsættes efter Ny Løn-principperne, hvor der, afhængigt af kvalifikationer og erfaring, kan forhandles individuelle tillæg, herunder kvalifikations- og funktionstillæg.

Arbejdstid 37 timer.

Ansøgningsfrist: 19. august 2026 kl. 12.00

Samtaler forventes at blive afholdt  mandag d. 24. august 2026.

Ansøgning via skolens hjemmeside: https://campusbornholm.dk/job

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lisa Korsgaard Westh på mail lkw@cabh.dk  eller tlf. 6012 1801.

Campus Bornholm ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Campus Bornholm, Minervavej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a85bd0df-07f5-4ed6-8fdb-b6a4b5ea553c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler