Vi søger en kollega til at indgå i vores team af dygtige lægesekretærer med virkning pr. 1. marts 2026 eller hurtigst muligt herefter.
Du har derfor mulighed for at søge en fast stilling i et spændende speciale i vores Tarmkræftscreeningssekretariat, hvor arbejdsopgaverne er en god kombination af administrative opgaver og opgaver af mere patientrelateret karakter.
Bornholms Hospital varetager Region Hovedstadens administrative opgaver i forbindelse med regionens samlede tilbud om tarmkræftscreening på Bispebjerg Hospital, Bornholms Hospital, Herlev Hospital, Nordsjællands Hospital, Frederikssund Sygehus og Amager/Hvidovre Hospital.
Lægesekretærstillingen er fysisk placeret på Bornholms Hospital.
Hvem er vi?
Vi er et team på 5 lægesekretærer i Tarmkræftscreeningssekretariatet, der støtter og hjælper hinanden med at tilrettelægge dagen. Vi sætter pris på at have indflydelse på opgaverne og er selvkørende ift. arbejdsopgaverne Vi er gode til at rumme hinandens forskelligheder og til at have øje for kerneopgaven med fokus på kvaliteten i selve opgaveløsningen.
Arbejdsopgaverne er:
- Invitation til tarmkræftscreeningsprogrammet
- Telefonbetjening
- Registreringsopgaver
- Booking og udsendelse af indkaldelsesbreve til de koloskoperende afdelinger i Region Hovedstaden
- Deltage i enhedens normale arbejdsrutiner
- Varebestilling
- Rådgivning vedr. medicin i forbindelse med koloskopier
- Registrering og tilretning af fejllister og kodninger
- Deltage i brugergruppe-, netværks- og personalemøder
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, eller du kan have erfaring fra andet administrativt arbejde.
Som person er du serviceminded og udviser fleksibilitet i varetagelse af afdelingens jobfunktioner og i løsning af den enkelte opgave. Du er med til at skabe et godt og samarbejdsklima og bidrager til et sundt og godt arbejdsmiljø.
Du har gode kommunikative evner og kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag med en positiv indstilling.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du vil indgå i et team med 5 kolleger, der
alle er meget engagerede i deres arbejde og har det gode samarbejde i
fokus. Du vil få en grundig oplæring, så vi sørger for, at du bliver fortrolig med arbejdsopgaverne og funktionen i sekretariatet.
Du vil referere til den daglige leder af Tarmkræftscreeningen, som har fælles ledelse af Brystkræftscreeningen og Regionens Rejsekontor. Teamet hører organisatorisk ind under Administration og Service.
Vi sætter en ære i at spille hinanden gode, have øje for kerneopgaven med fokus på kvalitet i opgaveløsningen. Trivsel og arbejdsmiljø er en vigtig faktor for at have det godt på arbejdspladsen. Vi sætter en ære i at udvise god adfærd og kommunikation overfor hinanden. Engagement og godt samarbejde tager vi alle ansvar for ligesom et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt i tidsrummet mandag-torsdag 07.30-15.30, fredag 07.30-12.30. Stillingen er til besættelse med virkning pr. 1. marts 2026 eller hurtigst muligt herefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.
Ansættelsessted er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
leder Betine Kofoed-Nielsen på telefon 20255310 eller mail:betine.kofoed-nielsen@regionh.dk
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning online, CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for
relevant erfaring via ’Søg job’ senest den 20.02.26 kl. 12.00.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Vi afholder samtaler i uge 9.
Har du lyst til at høre mere om arbejdsopgaverne i Tarmkræftscreeningssekretariatet, er du velkommen til at ringe på telefon: 38671714.
Ansøgning, CV og dokumentation for relevant erfaring sendes via ”søg job”, her på siden.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bb78b548-44ce-4032-a566-7edd9e2d2e20