BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Én af vores kardiologiske sygeplejersker skal på barsel og derfor søger vi netop dig til et barselsvikariat hos os.
Bornholms Hospital er Region Hovedstadens mindste akuthospital. Det er lidt anderledes end at arbejde på et stort hospital. Her kender alle hinanden og vi har et stærkt samarbejde på tværs. Også med øens kommune. Afsnittet arbejder med en kardiologisk patientgruppe og har et tæt sammen med især Rigshospitalets og Bispebjergs hjerteafdelinger. Ud over hjertesygdomme yder vi sygepleje og behandling til den internt medicinske patient, hvilket gør vores hverdag varieret, spændende og udviklende.
Lidt om os og arbejdstider
Her på medicinsk sengeafsnit er vi fire teams, med hver vores speciale, der arbejder tæt sammen.
- Lungesygdom/multisygdom
- Kardiologi/multisygdom
- Onkologi/multisygdom
- Afsnit for lindrende behandling
Vores kardiologiske team består af engagerede og dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der til dagligt arbejder sammen om patientforløbet. Vi har 10 sengepladser.
Du bestemmer selv, om du ønsker at arbejde hver 2. eller 3. weekend. Stillingen er et barselsvikariat på 6 mdr., men med mulighed for forlængelse. Vikariatet er som udgangspunkt på 37 timer og med skiftende vagter, med mindre at du har andre ønsker. Har du ligeledes ønsker til anden ansættelsesbrøk er dette også en mulighed.
Vi tilbyder:
- Tæt samarbejde på tværs
- Tillidsfuldt kollegaskab - Vi deler gerne al viden med dig
- En ledelse, der er til stede og ser dig
- Introforløb tilpasset dig med tilknyttet mentor
- Supervisionsforløb for nyuddannet sygeplejersker
- Fokus på kompetenceudvikling og kardiologisk efteruddannelse
- Du kan vælge at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend
- Der er styr på, hvad vi skal lave i dagens løb
- Gode kolleger i teamet og på tværs i afsnittet
- Mulighed for at være ressourceperson indenfor områder du brænder for
- Fleksibilitet
Vi forventer hverken at du er specialist eller kan det hele på forhånd. Som en del af vores team er du aldrig alene, og vi har en kultur, hvor vi kan føle os trygge med den vi er på vagt med. Hos os er der ingen forbudte eller dumme spørgsmål. Du kan spørge om alt. Det giver et trygt læringsrum og er med til at gøre dig dygtig.
Vi forestiller os, at du:
- Har kardiologisk erfaring, men det er ikke et krav
- Formår at bevare overblikket og kan prioritere sygeplejehandlinger i en omskiftelig hverdag, hvor patientens behov og ønsker hurtigt kan ændre sig
- Kan bidrage løsningsorienteret til et godt arbejdsmiljø
- Har en positiv indstilling og kan se værdien i tæt samarbejde mellem faggrupper
- Er mødestabil
- Er frisk på at lære nyt og kan lide det akutte
Lad os tage en snak
Ansøgningsfrist den 15.9.2024 da vi holder ansættelsessamtaler i uge 38. Har du spørgsmål inden du sætter dig til tasterne, så ring gerne til os.
Du kan kontakte Oversygeplejerske Tine Ivy Dam på mail tine.ivy.dam@regionh.dk, telefon 3867 1830, eller assisterende oversygeplejerske Marlene Mikkelsen på mail marlene.mikkelsen.01@regionh.dk, telefon 3867 1051.
Vi håber du kan starte den 1.11.2024, eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bornholms Hospital, Ullasvej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100872