BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar på nye udfordringer som elektriker ombord på vores hurtigfærger, herunder verdens største hurtigfærge?
Vi tilbyder en spændende stilling i et moderne rederi, hvor den grønne omstilling står højt på agendaen. Som elektriker hos BORNHOLMSLINJEN vil du få alle forudsætninger for en varieret hverdag, og du vil få rig mulighed for at blive fagligt udfordret.
Du vil få en plads i hurtigfærgernes vedligeholdelsesteam, som primært arbejder når skibet ligger stille, hvilket en stor del af året er om aftenen og om natten. Når du arbejder i dette tidsrum, vil din arbejdstid blive reduceret til 144 timer om måneden. Du vil få et tæt samarbejde med vores maskinmestre, reparatører og eksterne leverandører.
Som elektriker på BORNHOLMSLINJEN vil du sjældent opleve to dage som er ens, men eksempler på dine primære arbejdsopgaver kan bl.a. være:
- Vedligeholdelse af tekniske installationer, primært ombord på vores hurtigfærger
- Optimering af færgens elektriske anlæg og installationer ombord
- Mindre projektopgaver, både selvstændigt og i samarbejde med eksterne leverandører
Holdspiller med et selvstændigt mindset
Vi lykkes sammen og sætter en ære i at spille hinanden gode – både på tværs af fagområder og skibe. Vi vægter det gode og tætte samarbejde højt, men det er samtidig essentielt, at du trives med selvstændig opgaveløsning.
Molslinjen/BORNHOLMSLINJEN kan tilbyde dig:
- En spændende og udfordrende stilling i Nordens førende færgerederi, hvor du vil opleve en kultur som er kendetegnet ved samarbejde, effektivitet, innovation og respekt
- Kontinuerlig sparring med dit team samt muligheder for både faglig og personlig udvikling
- En lang række personalegoder, herunder en verden af rabataftaler, sundhedsordning, kortordning og adgang til fitnessrum
Stillingen er med ansættelse i Rønne. Hvis du ikke er bosat på Bornholm, har vi mulighed for at tilbyde overnatningsmuligheder på vores hvilekamre i Rønne.
Vil du med ombord? Så Kombardo!
Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og vi afslutter derfor processen, når den rette kandidat er ombord.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Superintendent Bent Boris Hansen på tlf.: 2019 6404.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Om Molslinjen
Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.
Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.200 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.
Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Molslinjen Bornholm, Dampskibskajen, 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072291