Bliv en del af et engageret og professionelt team hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Garnisonsværksted Bornholm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive del af et professionelt og engageret team?
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Garnisonsværksted Bornholm søger en sergent, eller potentielt emne til at gennemføre sergentuddannelsen, som har en uddannelse som lastvognsmekaniker, våbenmekaniker, elektronikfagtekniker eller en anden relevant uddannelse.


Om os

Vedligeholdelsesområde Øst er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder på Sjælland og i Sønderjylland og består samlet set af 250 medarbejdere.

Garnisonsværksted Bornholm er en del af Vedligeholdelsesområde Øst, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Vi består af 17 medarbejdere, hvoraf to er civile. Alle er rutinerede medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, reparationer, analysereparationer og mindre opgraderinger af forsvarets køretøjer. Hovedtyperne er PIRANHA, EAGLE, MAN SX/HX samt våben og elektronik, der indgår i Opklaringsbataljonens daglige beholdning. Derudover støtter vi også øens skydeterræn, Søværn, Flyvevåben og Hjemmeværnet med mindre opgaver.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.
Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.


Om stillingen

Dine primære arbejdsopgaver er at fungere som værkstedsbefalingsmand. Du skal sammen med den øvrige ledelse fordele og lede arbejdet blandt værkstedets mekanikere med våbenværkstedet som din primære funktion.

Du skal således skabe forudsætninger for, at de kan levere opgaveløsninger af høj kvalitet. Du vil indgå i et erfarent og dygtigt befalingsmandskorps, hvor vi forventer, at du aktivt vil deltage i møderne og samlinger med henblik på at understøtte kolleger og medarbejdere.

Du skal også støtte med at uddanne lærlinge samt bidrage til opretholdelsen af den certificering inden for kvalitetsledelse og arbejdsmiljø i henhold til ISO 9001 og 45001.

Hos os vil du møde engagerede mekanikere og du vil blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.

Vi vil i samarbejde med dig udfærdige en uddannelsesplan og løbende uddanne dig på aktuelle områder. Du skal forvente at indgå i øvelsesvirksomhed, relevante uddannelser, indgå i beredskab, samt forestå uddannelse af Medarbejderne i militær uddannelse.


Om dig

Du er sergent eller er vurderet egnet til at gennemføre sergentuddannelsen. Du har et svendebrev som lastvognsmekaniker, våbenmekaniker, elektronikfagtekniker eller lignende
Desuden har du kørekort til minimum kategori B og C.

Det være en fordel, hvis du har erfaring og kendskab til forsvarets materiel.

Som person er det vigtigt, at du er god til at motivere andre og kan skabe forståelse og accept for opgaven samt vilje til at gøre en indsats. Du har en handlekraftig og personlig autoritet til at træffe nødvendige og effektive beslutninger.

Som værkstedsbefalingsmand er dagligdagen ofte uforudsigelig, og det haster ofte med at få materielet tilbage til kunderne.
Det er derfor vigtigt:

- At du er fleksibel i tilgangen til dit arbejde.
- At du kan udfylde rollen som daglig leder.
- At du har flair for god service.
- At du kan arbejde selvstændigt.
- At du har gode samarbejdsegenskaber.
- At du er god til at motivere og gå forrest.
- At du vægter ordentlighed og loyalitet.
- At du er mødestabil og vil gå den ekstra mil, når det kræves.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.
Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.

Dit faste tjenestested er Bornholm.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Seniorsergent Anders Møller på telefon: 41 72 92 24.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 93 20 eller mail FPS-JOC@MIL.DK

Ansøgningsfristen er den 17. juni 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Bornholm, Almegårds Kaserne , 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060358

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet