Bliv direktionskonsulent på Campus Bornholm og vær en nøgleperson i skolens ledelse

dato

Bliv en del af øens mest dynamiske arbejdsplads.

Campus Bornholm underviser mange hundrede unge og voksne, og som tilbyder gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt voksen- og efteruddannelse. Nu har du muligheden for at blive en del af dette fællesskab. 

 Vil du være en nøgleperson i skolens direktion og trives du med både krævende opgaver og helt praktiske gøremål? Kan du se, hvad der skal gøres, før andre opdager det, og er du ikke bange for at tage fat – uanset om det handler om kvalitetsarbejde, planlægning af møder eller håndtering af hverdagens små, men vigtige opgaver? – Så er det måske dig, vi leder efter.

Campus Bornholm søger en engageret Direktionskonsulent med et skarpt organisatorisk, analytisk blik og en solid faglig forankring, som har lyst og evne til at begå sig i en kompleks organisation med mange forskellige mennesker, kulturer og opgaver.

 Dine primære opgaver er:

Dine arbejdsopgaver vil primært være at understøtte skolens tre chefer; Rektor for de Gymnasiale Uddannelser, Uddannelseschef og Administrationschef.

Opgaverne spænder bredt lige fra udarbejdelse af beslutningsgrundlag, dagsordener og referater, til generel administrativ understøttelse, så som praktiske opgaver ifm. tilrettelæggelse af møder og workshops. Du vil komme til både at arbejde selvstændigt, men også håndtere opgaver i tæt dialog med ledelsen.

Du vil få en vigtig rolle i at sikre effektiv kommunikation og samarbejde på tværs af organisationen, og samtidig bliver du tovholder for vores kvalitetsarbejde og dataunderstøttelse, ligesom posthåndtering bliver en central del af dine opgaver.

Vi tilbyder dig:

· Et inspirerende og levende skole- og arbejdsmiljø med mange fagligheder, samarbejdsmuligheder og udviklingspotentialer.

· Mulighed for at sætte dit præg på processer og arbejdsgange

· En kultur præget af fællesskab, faglighed og dannelse

· En rolle hvor du bliver et vigtigt bindeled i organisationens maskinrum

 Vi søger dig, som har

· Relevant administrativ eller akademisk uddannelse

· Solid organisationsforståelse og indsigt i offentlig forvaltning

· Skarpe analytiske og kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt

· Evne til at skabe relationer og samarbejde på tværs

· Ordenssans og blik for detaljer

· Erfaring fra en uddannelsesinstitution eller anden offentlig organisation er en fordel

 Og som er

·  Selvstændig, initiativrig og god til at tænke fremad

· Struktureret, metodisk og systematisk

· Imødekommende, dialogsøgende og samarbejdsorienteret

· Klar til at løse både store og små opgaver med samme engagement, og har blik for at få hverdagen til at fungere

Tiltrædelse: Stillingen er til besættelse den 1. marts 2026. Du vil komme til at referere til skolens administrationschef.   

Løn og Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller HK/Stat.

 Arbejdstid: Stillingen er på 30 timer fordelt fra mandag – fredag.  

Ansøgningsfrist:  11. jan. 2026

Samtaler: Vi forventer at afholde samtaler d. 20. januar 2026

Ansøgning: Sendes via skolens hjemmeside: https://campusbornholm.dk/job

Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lisa Westh på tlf: 60121801/mail lkw@cabh.dk.

 Om Campus Bornholm

Campus Bornholm er Bornholms største uddannelsesinstitution, som rummer både erhvervsuddannelser, gymnasieuddannelser samt voksen- og efteruddannelser. Campus Bornholm er unik i Danmark, idet vi tilbyder så bred en vifte af uddannelser – i samme organisation og på samme adresse.

Adresse

Campus Bornholm, Minervavej 1, 3700 Rønne

Læs mere om os på: hjemmeside www.campusbornholm.dk

Er du tilflytter?

Bornholm har en aktiv tilflytterstrategi, og Bornholms Regionskommunes tilflytterguides tilbyder information, råd, vejledning og hjælp, hvis du overvejer at flytte til Bornholm. Se mere på www.flyttilbornholm.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Campus Bornholm, Minervavej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6f20614d-5744-4675-b92e-9308b1754bef

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet