Almegaard Kaserne: Administrativ sagsbehandler til deltidsstilling ved InterForce Region Bornholm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du administrativ eller logistisk erfaring? Er du initiativrig og kreativ?

Har du mod på at blive en vigtig del af InterForce-Bornholm, og er du motiveret af at arbejde både med administrative og praktiske opgaver? Så er det dig, vi søger!

Om os

InterForce er et samarbejde mellem Forsvaret og den private og offentlige sektor om Forsvarets brug af reserven og Hjemmeværnets frivillige, samlet benævnt Reservestyrken, således at samfundets samlede ressourcer udnyttes bedst muligt.

Vores formål er ikke blot at forbedre forholdene for de medarbejdere, der har både en militær og civil forpligtelse, men også at gøre samfundet bevidst om, at forsvaret af Kongeriget Danmark er en national opgave, som lykkes bedst og mest økonomisk, når vi sammen opbygger og bruger Reservestyrken.

Vi arbejder derfor for at udvikle forståelse og relationer mellem forsvaret og erhvervslivet og derved fremme samarbejdet mellem disse. Vi arbejder også for at udbrede kendskabet til de færdigheder, som Reservestyrkens medarbejdere har fra Forsvaret, og som ofte også kan bringes i spil i civile job. Tilsvarende arbejder vi for, at man internt i forsvaret har kendskab til Reservestyrkens civile evner.

Vi arbejder således for, at erhvervslivet er positivt over for at bevilge medarbejdere fra Reservestyrken perioder af frihed til militær tjeneste.


Om stillingen

Vi tilbyder en ansættelse i et motiverende arbejdsmiljø med forskellige fagligheder og lige så forskellige både store og mindre opgaver, hvor vi vægter høj kvalitet på opgaveløsningen, såvel som humor og gode relationer.

Du vil få nogle dygtige og erfarne kolleger at sparre med i din dagligdag, ligesom vi lægger vægt på at skabe gode betingelser for din faglige og personlige udvikling.

Du vil være ansvarlig for løsningen af følgende overordnede opgaver:
· Telefonbetjening.
· Administration af budgettet.
· Opdatere og udarbejde stof til lokal InterForce hjemmeside.
· Være administrativt kontaktpunkt for støttevirksomheder, herunder fungerer som superbruger samt vedligeholdelse af databasen i vores CRM-system.
· Støtte med administrative opgaver, fx i forbindelse med afvikling af regionale InterForce arrangementer
· Være ansvarlig for planlægning og gennemførelse af InterForce arrangementer med støtte fra det centrale InterForce sekretariat.
· Være superbruger i vores arrangement styringssystem, samt stå for diverse indbydelser og nyhedsbreve både egne, men i høj grand også yde støtte til den centrale InterForce organisation i forbindelse med invitationer til arrangementer.

Stillingen er en 20 timers deltids stilling ved InterForce Bornholm og du referere direkte til det centrale InterForce-sekretariat på Kastellet. Til dagligt refereres til den militære koordinator ved Det Bornholmske Hjemmeværn.


Om dig

Vi ser gerne at du har en kontoruddannelse.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, er målrettet og professionel i forhold til de daglige arbejdsopgaver.

Du skal besidde evnen til at tænke pragmatisk, og har erfaring med anvendelse af grundlæggende IT-systemer. Det er at foretrække, hvis du har kendskab til DeMars/SAP.

Oplæring finder sted i form af sidemandsoplæring og relevante kurser. Vi forventer du har færdigheder i at kommunikere på skrift – Og vil kunne komme med forslag til korte hjemmesidenotitser og Facebook opslag om InterForce Region Bornholms aktiviteter.
Det er at foretrække, hvis du har kendskab til både Forsvaret og Hjemmeværnet.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Basislønnen ud fra 20 timers arbejde om ugen udgør kr. 14.377,54 pr. måned, og alt efter dine kvalifikationer og færdigheder, kan det være muligt at forhandle et tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Kim Callaghan, tlf. 41 32 31 04.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sheeba Krause ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 29. september 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2023 eller snarest muligt herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, bedes du medbringe dem til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Læs mere om InterForce på www.interforce.dk samt generelt om Forsvaret på www.forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Almegaard Kaserne, Almegårds kaserne 1, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185732&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909929

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet