Administrativ medarbejder søges til Efterforskningsafdelingen - Bornholms Politi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rønne

Vil du have et meningsfuldt job, hvor du med din administrative baggrund og strukturerede tilgang til opgaverne, gør en forskel? Synes du, at det kunne være spændende at være en del af et stærkt fagligt team, der sagsbehandler større efterforskninger i politikredsen?

Så har du muligheden for at blive den nye medarbejder vi søger til Efterforskningsafdelingen ved Bornholms Politi.


Tæt på efterforskningen

Efterforskningsafdelingen i Bornholms Politi er en afdeling, der sagsbehandler sagstyper inden for straffelov og diverse særlove. I og omkring straffesagsbehandlingen er der et stort behov for administrativ sagsbehandling og du vil derfor i funktionen som administrativ medarbejder skulle arbejde sammen med både polititjenestemænd og andre administrative.

Du bliver en del af et engageret og stærkt fagligt team, hvor der er fokus på høj faglighed og kvalitet i sagsbehandlingen. Du får en varieret hverdag i en dynamisk afdeling med rig mulighed for at arbejde selvstændigt.


Om dig

Vi ser gerne, at du har en kontoruddannelse. Du er arbejder hjemmevant i Microsoft Office samt Excel. Du har interesse for sagsbehandling og håndtering af it. Du er generelt struktureret og i stand til at levere en administrativ ydelse af høj kvalitet.

Vi lægger vægt på, at du har gode kommunikative evner i både skrift og tale, at du er selvstændig og kan begå dig i en politisk styret organisation, at du har stor ansvarsfølelse i dit job og har en fleksibel indstilling og åben tilgang til opgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst

Tjenestetiden er på 37 timer ugentligt med mulighed for flextid i tidsrummet 07 – 17.

Du ansættes hos Bornholms Politi med adresse på Zahrtmannsvej 44, 3700 Rønne.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til Hemmeligt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er til besættelse 1. februar eller snarest derefter.

Kontakt og ansøgning

Du er velkommen til at kontakte fungerende politikommissær Thomas Elsgaard på mail TEL003@politi.dk, vedrørende spørgsmål til det faglige indhold eller HR-chef Jane Blaabjærg på mail JSA009@politi.dk eller telefon 93501540.


Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 8. januar 2024

Bornholms Politi beskæftiger ca. 100 ansatte fordelt på politiansatte, jurister og administrative medarbejdere. Bornholm byder på et rigt natur- og idrætsliv, der lader dig finde harmoni mellem et afvekslende politiliv og godt familieliv i fantastiske naturomgivelser.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bornholms Politi, Zahrtmannsvej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963926

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet