Bornholms Politi modtog natten til lørdag kl. 3.56 en anmeldelse om vold i Krystalgade i Rønne. To mænd blev overfaldet og sparket i hovedet samt på kroppen.
Politiet anholdt hurtigt de to gerningsmænd, som blev sigtet for vold af særlig farlig karakter. Den ene gerningsmand er en 20-årig mand fra Rønne, mens den anden er en 17-årig ung mand med ukendt adresse.
Efter fremstilling i grundlovsforhør blev de begge varetægtsfængslet i 14 dage.