Lørdag omkring kl. 15 blev Bornholms Politi tilkaldt til Netto på Store Torv i Rønne, efter en kunde havde truet personalet verbalt og nægtet at forlade stedet. Politiet bortviste en 43-årig mand med besked om ikke at vende tilbage.
Natten til søndag blev en 18-årig mand fra Ibsker taget i at urinere på Store Torv i Rønne. Den unge mand modtog en bøde på 1.000 kr. for at overtræde ordensbekendtgørelsen.