Fredag aften kl. 21.26 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om en 38-årig mand fra Rønne, der optrådte beruset og med aggressiv adfærd på Store Torv i Rønne. Manden blev frihedsberøvet og anbragt i detentionen på Rønne Politigård.
Natten til lørdag, kl. 01.55, opstod der igen uro på Store Torv, da en 18-årig mand råbte skældsord efter de tilstedeværende politibetjente. Den 18-årige blev ligeledes frihedsberøvet og anbragt i detentionen på Rønne Politigård. Han blev sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.