Ubetinget vigepligt ignoreret flere på én dag i Rønne: Ældre mand på handicapscooter ramt

Profilbillede
dato

En 66-årig kvindelig bilist fra Rønne kom tirsdag omkring kl. 11.15 kørende ad Rømeregårdsvej i Vestermarie, hvor hun foretog et højresving i krydset med Vestermarievej.

I forbindelse med at kvinden drejede til højre, påkørte hun med lav hastighed en 83-årig mand fra Midtbornholm, der kom kørende på en handicapscooter.

Manden kom lettere til skade og blev kørt til hospitalet til tjek. Kvinden blev sigtet for ikke at overholde sin ubetingede vigepligt.


Tirsdag omkring kl. 13.30 i krydset ved Almindingsvej og Østre Ringvej kørte en bilist frem for ubetinget vigepligt og påkørte i den forbindelse en 42-årig kvindelig cyklist fra Rønne.

Cyklisten kom ikke til skade, og der skete udelukkende materiel skade ved påkørslen. 
Kilde: Politiets Døgnrapport
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.