Onsdag kl. 6.58 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om et trafikuheld på Stavsdalvej i Østerlars. En 37-årig kvinde fra Rønne forsøgte at overhale en bus, hvilket skabte en farlig situation med en modkørende.
Kvinden påkørte først bussen og kørte derefter i grøften. Uheldet resulterede i mindre materielle skader, men ingen personer kom til skade.
Kvinden blev sigtet for overtrædelse af Færdselsloven, da hun påbegyndte en overhaling uden at sikre sig, at den kunne gennemføres uden fare for andre.