Torsdag eftermiddag kl. 16.34 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om et trafikuheld i Rønne, hvor en 25-årig mandlig bilist var involveret.
Uheldet skete i krydset mellem Kattesundet og Østergade, hvor den unge mand fra Rønne bakket rundt om et hjørne og ramte en fodgænger. Den påkørte fodgænger, en 89-årig kvinde ligeledes fra Rønne, blev efterfølgende kørt på skadestuen af en ambulance.
Den 25-årige bilist er blevet sigtet for at bakke uden at sikre sig, at manøvren kunne foretages uden at være til fare for andre.