Fredag kl. 10.10 blev en 16-årig mand fra Rønne standset på knallert på Sdr. Strandvej i Gudhjem. Den unge mand fik en bøde for at placere sig forkert på vejen.
Senere samme dag, kl. 16.10, blev en 48-årig kvinde fra København standset på Zahrtmannsvej i Rønne. Kvinden blev sigtet for at køre bil på trods af, at hun havde fået inddraget sit kørekort. Det var fjerde gang, at kvinden blev sigtet for kørsel uden førerret i samme køretøj inden for tre år. Politiet konfiskerede bilen.