Torsdag aften kl. 23.40 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om en hændelse i Rønne, hvor en 27-årig mand havde truet flere unge piger. Det blev rapporteret, at manden var i besiddelse af en pistol. Politiet skaffede sig adgang til mandens adresse og anholdt ham. Han blev sigtet for trusler, men ved ransagningen blev der ikke fundet nogen pistol eller andre våben.
Samtidig blev en 19-årig mand fra Rønne anholdt for indbrud i Kvicklys gård, hvor han havde stjålet sodavand. En hundepatrulje blev sendt til området, og den 19-årige blev kort efter anholdt, mens han kom trækkende med sin cykel og fire rammer sodavand. Han erkendte at have stjålet sodavandene.