En 23-årig kvinde fra Nexø blev stoppet af politiet på Åkirkebyvej ud for Rønne, da hun kørte uden at have lyset tændt på sin bil. Det viste sig, at kvinden havde en promille over det tilladte, og hun blev derfor sigtet for spirituskørsel.
Søndag kl. 18.02 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om en meget beruset kvinde i Rønne. En patrulje fik kontakt til kvinden, som viste sig at have en promille væsentligt over det tilladte. Den 56-årige kvinde fra Rønne blev anholdt og sigtet for spirituskørsel under mistanke om vanvidskørsel. Hendes bil blev konfiskeret som følge af hændelsen.