Teamleder til voksenindsatser søges til myndighedsafdelingen i Rønne

dato

Teamleder til voksenindsatser i myndighedsafdelingen i Center for Familie- og Voksenindsatser

 

Vil du understøtte arbejdet med at hjælpe sårbare og udsatte borgere i kommunen? Er du god til at lede medarbejdere i samarbejde på tværs for at sikre den bedste løsning? Så skal du læse videre her:

 

Vi udvider ledelsesteamet i afdeling myndighed, og søger derfor en teamleder til voksenindsatserne i myndighedsafdelingen.

 

Du vil blive leder for ca. 20 rådgivere, som varetager sagsbehandling og rådgivning for en bred vifte af borgere med funktionsnedsættelser og deres pårørende. Voksenteamet har to faglige koordinatorer som understøtter den faglige retning og kvalitet.

 

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

 

  • Sagsfordeling i teamet
  • Faglig sparring til rådgivere, faglige koordinatorer og lederkolleger
  • Fortsat implementering af VUM 2.0 (Voksen Udrednings Metoden)
  • Personaleledelse, herunder MUS-samtaler, kompetenceudvikling, sygefraværssamtaler, fælles ferieplanlægning i afdelingen mv.
  • Budgetopfølgning med ansvarlighed overfor balance mellem faglighed og økonomi mv.
  • Øvrig planlægning af driften i teamet sammen med de faglige koordinatorer, herunder bistå med facilitering af ugentlige gruppemøder hos teamets rådgivere.
  • Deltage i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

 

Du indgår i et team af 4 ledere i alt, hvoraf én er leder af hele afdeling Myndighed og dermed din direkte leder. De to andre er teamledere af hhv. Unge og specialindsatser og Børne- og familieindsatser.

 

Voksenindsatser behandler sager om støtte til voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne med udgangspunkt i reglerne i Serviceloven.

  

Hvem er vi?

Myndighedsafdelingen i Center for Familie- og Voksenindsatser spiller en central rolle for alle børn, familier, unge og voksne, der har en sag i kommunen på det specialiserede område.

 

Vores fælles kerneopgave er at støtte mennesker i at lykkes, herunder at man oplever at blive mødt, forstået og hjulpet i mødet med kommunen.

 

For at vi kan lykkes med vores opgave, er inddragelse af den enkelte borger og dennes familie essentielt, men vi samarbejder også med en lang række aktører rundt om borgeren. Det kan fx være familiebehandler, støtte-kontaktperson, psykolog, plejefamilie, botilbud, læge, hospital og psykiatrien. Samarbejdet er også en afgørende forudsætning for, at vi kan lykkes sammen med borgeren.

 

I afdelingen er der gode udviklingsmuligheder, fleksibel arbejdstid og imødekommende kolleger. Det prioriteres, at der er adgang til faglig udvikling, ledelsesmæssig og faglig sparring i hverdagen og mulighed for supervision, da der også er tale om et arbejde, hvor der kan være høje følelsesmæssige krav.

 

Vi har fokus på at holde sagsmængden inden for socialrådgiverforeningens vejledende sagstal for området, og det betyder meget for os, at vores medarbejdere er glade for at gå på arbejde.

 

Det er vigtigt for os at tage godt imod nye medarbejdere på et meget spændende, men også komplekst område. Vi har blandt andet indarbejdet Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger om god modtagelse af nye rådgivere, hvor introprogram, følordning, mentorordning, opfølgning m.v. er nogle af de ting vi kan tilbyde. Dette også for at understøtte, at selv nyuddannede rådgivere kan starte i deres første job hos os. 

  

Organisatorisk set er vi ca. 70 fagligt ambitiøse medarbejdere på det samlede myndighedsområde. Hvert myndighedsteam har en teamleder. Det samlede område har en afdelingsleder.

 

Opgaver indenfor myndighedsarbejdet efter Serviceloven:

  • Helhedsorienteret råd og vejledning
  • Udarbejdelse af funktionsevneudredninger (VUM 2.0) og indstillinger til visitation
  • Udarbejdelse af handleplaner
  • Løbende opfølgning på iværksatte foranstaltninger
  • Tæt samarbejde med de aktører, der er omkring borgeren, herunder faglig sparring
  • En koordinerende funktion i forhold til at skabe en ramme for borgernes hverdagsliv
  • En samarbejdende rolle i forhold til andre aktører i centeret samt kommunens øvrige centre med henblik på at understøtte borgerens vej mod uddannelse og beskæftigelse.
  • Højt fokus på pointerne i recoveryorienteret rehabilitering og den faglige vurdering i forhold til dette, evt. ved at være en del af indsatsen
  • Sikre fokus på selvstændighed og selvhjulpenhed og at borgerne får en bedre livskvalitet.

Hvem er du?

Du er optaget af at skabe rammer for sagsbehandlerne, som sætter dem i stand til at lave gode afgørelser til gavn for borgerne.

Du kan lide at arbejde med fagligt udfordrende problemstillinger og finde løsninger i samarbejde med medarbejdere og diverse samarbejdspartnere.

 

Det er en fordel hvis du

  • Har en fagligt relevant uddannelse
  • Har erfaring med ledelse
  • Er fagligt velfunderet og indstillet på at videreudvikle dig inden for faget
  • Prioriterer det gode samarbejde
  • Er god til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt
  • Kan håndtere kompleksitet i opgaveløsningen
  • Har gode evner inden for IT og kan sætte dig ind i og anvende vores fagsystemer

Ved ansættelse vil der være planlagt introduktionsprogram til vores arbejdsområder. Derudover er vi kendt for at være en afdeling, hvor der altid er vilje til at hjælpe hinanden.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid.  

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

12-02-2026

Samtaletidspunkt

uge 9

Ansættelsesdato

01-04-2026

Kontaktperson

chef for Familie- og Voksenindsatser
Mette Wedel Svenningsen
56927802 / 20335905

Arbejdssted

Myndighed
Ullasvej 17, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Ledelse

I BRK har vi tre ledelsesværdier:

#Vi vil borgerne

#Vi sætter retning

#Vi leder sammen,

som er fælles pejlemærker for alle vores ledere.

Se ledelseskonceptet her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Myndighed, Ullasvej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/43c3346f-b1a6-4304-a08f-ad07fc70f98f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet