Vil du stå i spidsen for et dedikeret team, der sikrer Bornholms el- og varmeforsyning døgnet rundt?
Hos Bornholms El-Produktion (BEP) leverer vi ydelser til det nordiske el-net, i form af elproduktion til day-ahead og kapacitetsmarkedet. Vi leverer også varme til Rønne by og derudover er vi klar, hvis søkablet til Bornholm bliver afbrudt.
Vi søger netop nu en engageret og teknisk stærk teamleder, der kan lede og udvikle vores hold af vagtgående maskinmestre. Du bliver en nøgleperson i driften af vores produktionsanlæg og du får en central rolle i at sikre stabilitet og forsyningssikkerhed – både i det nordiske el-net og lokalt på Bornholm.
Om jobbet
Som teamleder får du det faglige og personalemæssige ansvar for vores team af vagtgående maskinmestre, der arbejder i 3 holds skift.
Du vil få følgende ansvar og opgaver:
- Planlægning af produktion (varme/el) under hensyn til varmebehovet og priserne på elmarkedet
- Indmelding af aktiver på systemmarkedet, herunder også de vindmøller som BEP ejer på Bornholm
- Koordinering af drift og vedligeholdelses opgaver med teamledere for elværksted og værksted, herunder bidrage til optimering af driftsprocedurer, arbejdsgange og vedligeholdelsesstrategier
- Personaleansvar for vagtgående maskinmestre
- Vagtplanlægning, føring af vagtliste og timeregnskab samt indgå i vagtlisten på afløserplan
- Understøtte teamet i den daglige drift og være sparringspartner i tekniske og driftsmæssige spørgsmål
- Stå for faglig udvikling og kompetenceløft i teamet
- Økonomiopfølgning, driftsregnskab, brændsler, herunder brændselsanalyser og Co2 regnskab
- Deltage i budgetplanlægning
- Opfølgning på miljøregner og indmelding til MST via koncernsupport
- Koordinering af samarbejde og kommunikation med Energinet og TREFOR kontrolrum
- Drive implementeringen af data og digitalisering i den operationelle hverdag
- Deltage i projekter og samarbejde tæt med øvrige afdelinger i organisationen
Du er uddannet maskinmester og har solid erfaring med drift af tekniske anlæg – gerne fra kraftværker, fjernvarme eller lignende. Du har ledelseserfaring eller et naturligt talent for at motivere og koordinere mennesker.
Vi lægger vægt på at du:
- Har stærke samarbejdsevner og kan skabe tillid og engagement i dit team
- Er struktureret, handlekraftig og god til at bevare overblikket - også i pressede situationer
- Har forståelse for elmarkedet og gerne erfaring med SRO-anlæg og databaseret vedligehold
- Kommunikerer klart og respektfuldt – både internt og eksternt
- Behersker engelsk på et niveau, så du kan læse og forstå teknisk dokumentation
- En spændende og alsidig lederrolle i en virksomhed med stor samfundsmæssig betydning
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og høj grad af selvstændighed
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
Send din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem ved at klikke på "Søg stillingen".
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kraftværkschef Jan Damkilde Christensen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej, Skansevej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/86d266fc-4d27-44d5-8cc3-a863f5720aa8