Vil du stå i spidsen for et dedikeret team, der er med til at drive og vedligeholde centrale dele af Bornholms el- og varmeforsyning?
Hos Bornholms El-Produktion (BEP) søger vi en engageret teamleder, der kan lede og udvikle vores medarbejdere, der arbejder med drift og vedligehold af vores aktiver på Værket på Rønne Havn. Sammen med vores tekniske koordinator og øvrige teamledere får du en nøglerolle i at sikre en høj forsyningssikkerhed gennem en rettidig og effektiv vedligeholdelse af vores produktionsanlæg.
Om jobbet
Som teamleder får du det faglige og personalemæssige ansvar for vores team af værkstedsfolk samt kedel- og maskinpassere, der arbejder i 3-holdsskift. Du vil få følgende ansvar og opgaver som teamleder for Drift & Vedligehold:
- Personaleansvar for ca. 20 medarbejdere
- Understøtte teamet i den daglige drift og være sparringspartner i tekniske og driftsmæssige spørgsmål. Sikre faglig udvikling og kompetenceløft i teamet.
- Koordinering af drift- og vedligeholdelsesopgaver med vores tekniske koordinator, teamleder for elværksted og de vagtgående maskinmestre, herunder bidrage til optimering af driftsprocedurer, arbejdsgange og vedligeholdelsesstrategier.
- Bestilling af reservedele og lagerstyring
- Koordinere drift og vedligehold af vores vindmøller og eventuelt nye aktiver inden for vedvarende energi
- Vagtplanlægning, føring af vagtliste og timeregnskab.
- Budgetplanlægning og økonomiopfølgning.
- Daglig leder af sikkerhedsarbejde
- Kontakt med myndigheder og eksterne ressourcer, herunder omkring miljøforhold og diverse eftersyn
- Gennemføre og følge op på medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og medarbejdertilfredshedsundersøgelser (MTU)
- Drive implementeringen af data og digitalisering i den operationelle hverdag.
- Deltage i projekter og samarbejde tæt med øvrige afdelinger i organisationen.
- Indgå i nødvagtliste og ved ø-drift
Du er uddannet maskinmester eller har en tilsvarende teknisk uddannelse og har solid erfaring med drift og vedligehold af tekniske anlæg – gerne fra kraftværker, fjernvarme eller lignende. Du har ledelseserfaring eller et naturligt talent for at motivere og koordinere mennesker.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har stærke samarbejdsevner og kan skabe tillid og engagement i dit team.
- Er struktureret, handlekraftig og god til at bevare overblikket
- Kommunikerer klart og respektfuldt – både internt og eksternt.
- Har en god teknisk forståelse. Erfaring med SRO-anlæg og databaseret vedligehold vil være en fordel.
- Behersker engelsk på et niveau, så du kan læse og forstå teknisk dokumentation.
- En spændende og alsidig lederrolle i en virksomhed med stor samfundsmæssig betydning.
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og høj grad af selvstændighed.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Send din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem ved at klikke på "Søg stillingen". Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kraftværkschef Jan Damkilde Christensen på tlf: 51 35 85 02.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej, Skansevej , 3700 Rønne
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7bae81e5-e642-4748-a4ca-d5027c395f34