Serviceminded rengøringsassistent søges til Almegårds Kaserne

dato

Rengøringsassistent til Almegårds Kaserne

Har du lyst til at yde støtte til vores kollegaer og gæster? Kan du arbejde struktureret, og er du serviceminded og god til at omstille dig? Så er du måske vores nye kollega.

Om os

Etablissementspartnerelement Almegård, som du bliver en del af, varetager driftsopgaver på Almegårds kaserne samt øvrige faciliteter på Bornholm. Vi varetager mange forskellige opgaver, lige fra små reparationer til mere komplekse. Vi har faglærte håndværkere, ejendomsserviceteknikere, specialarbejdere, rengøringsassistenter mm. ansat og vi værdsætter vores samarbejde med hinanden.

Vi går ind for en god balance mellem privat- og arbejdslivet, og tilbyder dig fleksibel arbejdstid med flekstidsordning.
Etablissement- og Terrænkommandoen (tidligere Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse) har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Almegårds Kaserne blev etableret i 1946 af Hærens Bygningstjeneste. Den 1. april 1952 flyttede Bornholms Værn ind på kasernen og blev der indtil Værnets opløsning i 2001. I dag huser Almegårds Kaserne Gardehusarregimentets 3. opklaringsbataljon (III/GHR).

Om stillingen

Den daglige rengøring foregår efter planer, og du er med til at planlægge opgaverne sammen med Servicelederen. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og at du er i god fysisk form, da du også skal stå for opredning af senge når der er fuld belagt.

Dine kerneopgaver er at:

  • Udføre erhvervsrengøring i forskellige lokaler.
  • Rengøre ugentligt og periodevist på andre arealer her på øen.
  • Bestille rengøringsmidler mv.
  • Vask af klude og mopper.
  • Oplære nye kolleger.
  • Udføre egenkontrol.
Du får blandt andet:

  • Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold - og dygtige kollegaer
  • En grundig oplæring.
  • En arbejdstid i tidsrummet man-tors kl. 06:00 til kl. 13.30 og fredag fra kl. 06:00 til kl. 13.00. Der kan forekomme rengøring i weekender samt på søn- og helligdage.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, inkl. frokostpause.

Om dig

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med rengøring før, men vi skal nok sikre dig en grundig oplæring. Du taler, læser og forstår dansk.

Dine kolleger værdsætter dig for din konstruktive dialog, samt dit gode humør, også når vi har travlt.

Du er serviceminded og fleksibel, og du er god til at overskue din hverdag.

Du skal også være i besiddelse af et kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Rønne, Bornholm.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte serviceleder Jette Nielsen på telefon 4022 4964 eller fungerende chef Orla Mogensen på telefon 3063 5790.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen ønskes besat den 1. august 2025, eller snarest muligt derefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk

OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN

Etablissement- og terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility Management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Kommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Kommandoen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Kantine og Rengøring Almegård, Almegårdsvej, 3700 Rønne

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f6687719-60d5-4b1b-ac90-556db6128a5a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet