Bornholms Politi modtog kl. 17.46 en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Brogade og Smallegade i Nexø. Uheldet involverede en varebil ført af en 54-årig kvinde fra Aakirkeby og en lastbil ført af en 50-årig mand fra Rønne.
Uheldet skete, da kvinden kørte ud for ubetinget vigepligt og stødte sammen med lastbilen. Den 54-årige kvinde blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af vigepligten. Heldigvis kom ingen til skade i forbindelse med uheldet.
Kilde: Bornholms Politi