Lørdag kl. 7.32 modtog politiet en anmeldelse om, at en postkasse på Ny Østergade i Rønne var blevet sprunget i luften. Anmelderen bemærkede en mørk, ældre bil køre væk fra gerningsstedet.
En patrulje blev sendt ud til stedet, men fandt ingen hjemme på den pågældende adresse. Bornholms Politi opfordrer eventuelle vidner til at kontakte dem på telefonnummer 114.