Politijagt i Rønne: 17-årig på ulovlig knallert standset

dato

Fredag aften kl. 20.15 blev en politipatrulje i Rønne opmærksom på en stor knallert ved Søndermarksskolen. Knallertføreren, en 17-årig mand fra Bodilsker, valgte ikke at efterkomme patruljens anvisninger om at standse og kørte fra stedet. Politiet satte efter på motorcykel og fik bragt knallerten til standsning på Harbovej i Rønne.

Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at knallerten hverken var indregistreret eller forsikret og kunne køre op til 79 km/t, selvom kun 45 km/t er tilladt for knallerter. Desuden virkede knallertens forbremse ikke, og føreren havde heller ikke førerret til knallerten.

Den 17-årige blev sigtet for flere lovovertrædelser, herunder for ikke at have efterkommet politiets anvisninger. Det var ikke første gang, han blev taget i at køre på en konstruktivt ændret knallert. Knallerten blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Kilde: Bornholms Politi