Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

En 29-årig mandlig bilist fra Sjælland kørte fredag eftermiddag omkring kl. 14 ud i T-krydset ved Tværvej i og Almegårdsvej i Rønne, hvorved han påkørte en 66-årig mandlig bilist fra Sjælland. Der skete ikke personskade i forbindelse med sammenstødet.

Fredag kl. 16.28 blev en 26-årig mandlig bilist fra Sjælland sigtet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen.

En 57-årig mandlig knallertfører fra Sjælland væltede fredag aften kort før kl. 20 på Slotslyngen i Sandvig grundet nogle fugtige blade på kørebanen. Manden var umiddelbart uskadt, men blev kørt til tjek på hospitalet. 

En patrulje bragte søndag omkring kl. 01.30 en knallert til standsning på Zahrtmannsvej i Rønne, idet der sad tre drenge på knallerten; en på 14 år og to på 15 år. De to på 15 år blev sigtet for forholdet. 

En 71-årig kvindelig bilist fra Sjælland blev lørdag kl. 20.40 sigtet for ikke at have tændt bilens baglygter. 

Søndag kl. 15.57 blev en 34-årig mandlig knallertfører fra Rønne sigtet for ikke at have monteret en håndbremse på knallerten. 

En 21-årig kvindelig motorcyklist fra Rønne kørte søndag omkring kl. 16.20 ud i noget løst grus på Ølenevej i Aakirkeby, hvorved hun styrtede. Der skete udelukkende materiel skade i forbindelse med styrtet. 

 

Uro og uorden

Lørdag kort før kl. 02 modtog vi en henvendelse om optræk til slagsmål på Store Torv i Rønne. En patrulje på stedet fik styr på situationen og fik talt parterne til ro.

Søndag omkring kl. 02.30 modtog vi en anmeldelse om slagsmål ved kirkepladsen i Allinge. Ved patruljens ankomst blev en 19-årig mand fra Nexø samt en 22-årig mand fra Sjælland sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have indledt sig i slagsmål. Den 22-årige blev desuden sigtet for at være i besiddelse af 0,8 gram kokain samt et antal receptpligtige piller. Derudover blev en 16-årig ung mand fra Sjælland sigtet for kvalificeret vold, idet han i forbindelse med slagsmålet havde benyttet en peberspray. Den 16-årige blev ligeledes sigtet for at være i besiddelse af en peberspray. 

 

Øvrigt

Fredag aften omkring kl. 23.30 blev en 40-årig mand fra Sjælland sigtet for at undlade at betale for taxa-regningen efter ankomst på en adresse i Rønne
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi