Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
En lille knallert blev onsdag eftermiddag eftersat i Vestermarie, hvorefter føreren blev bragt til standsning. Den 15-årige unge mand fra Åkirkeby blev sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, kørsel midt på vejen, kørsel uden førerret, manglende forsikring og kørsel uden hjelm. Desuden kunne knallerten køre for stærkt i forhold til det tilladte for en lille knallert, hvorfor den blev beslaglagt og indbragt til Rønne Politigård.
ATK-bilen
Onsdag holdt ATK-bilen på Almindingsvej ved Ekkodalen. Her blev 9 køretøjer målt til at køre for stærkt, højeste hastighed blev målt til 96 km/t i en 70 km-zone, hvilket medfører et klip i kørekortet.
Senere holdt ATK-bilen på Segenvej i Almindingen. Her blev 1 køretøj målt til at køre for stærkt med en fart på 86 km/t i en 70 km-zone.