Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
Vi har modtaget seks anmeldelser om overtrædelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer. Vi ønsker derfor at gøre opmærksom på at få synes bilen inden synsfristen.
En 31-årig kvinde blev mandag sen aften sigtet for mangelfuld lygteføring på Rønnevej i
Rønne.
Brand
Mandag eftermiddag omkring kl. 17 kørte vi ud til en brand i et kolonihavehus på Møllebakken i Aakirkeby. En ældre mand blev reddet ud af kolonihavehuset, hvor han på stedet blev tjekket for røgforgiftning. Der vil ske brandundersøgelser af stedet for at klarlægge brandårsagen.
Musik til ulempe
En borger ringede mandag aften kl. 21.15, da der fra en adresse i Østermarie blev spillet på trommer, hvilket borgeren var generet af. En patrulje kørte derfor til stedet, hvor der fra en isoleret garage var en svag lyd af trommespil. Patruljen rettede henvendelse til den 44-årige mandlige beboer, der var indforstået med at stoppe trommespilleriet.
Vold
I forbindelse med en voldsepisode fra weekenden, som blev beskrevet på gårsdagens uddrag af døgnrapporten, har vi sigtet en 19-årig mand fra Bornholm. Manden rettede selv henvendelse på politigården mandag eftermiddag.