Bornholms Politi modtog søndag kl. 15.58 en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Aarsballevej og Sandershøjvej. En 17-årig pige fra Rønne, som var fører af en personbil, kørte ud for ubetinget vigepligt og blev ramt af en anden personbil.
Den anden bil blev ført af en 52-årig mand, også fra Rønne, som kom alvorligt til skade og blev kørt til behandling på Bornholms Hospital. Den 17-årige pige samt de tre passagerer i hendes bil blev kørt til kontrol på hospitalet.
Den 17-årige pige er blevet sigtet for overtrædelse af vigepligten.
Kilde: Bornholms Politi