Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Brand

Mandag kl. 12.59 fik vi en melding om en naturbrand ved Hallegårdsvejen i Vestermarie. Branden havde spredt sig fra en kornmark til et naturområde ved marken. Bornholms Brandvæsen fik branden slukket i løbet af mandag eftermiddag. Det er formentligt en mejetærsker, som har startet branden.

Mandag aften kl. 21.31 måtte vi igen rykke ud til en brand, denne gang var der ild i en container på Mulebyvej i Sorthat-Muleby. Containeren stod op ad en bygning, hvor ilden fik fat i nogle vinduer. Ilden blev slukket omkring kl. 21.47, men det vides ikke, hvad der startede branden. Der vil derfor ske tekniske undersøgelser af stedet i starten af næste uge.

 

Humanitær eftersøgning

Vi modtog i går aftes omkring kl. 21.45 en anmeldelse om en savnet person. Der blev derfor iværksat en humanitær eftersøgning i Rønne, hvor der i løbet af aften- og nattetimerne blevet søgt efter den savnede person. Der blev både søgt med hunde, droner og forsvarets redningshelikopter, som her til morgen har fundet pågældende i god behold. 

 

Færdsel

På baggrund af en borgerhenvendelse foretog vi en hastighedskontrol med ATK-vognen mandag formiddag. ATK-vognen stod i to timer på Bedegadevej, hvor hastighedsbegrænsningen er på 80 km/t. To trafikanter blev målt til at køre over den tilladte grænse, og den højeste måling var på 104 km/t.
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi