Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

En 22-årig kvinde fra Nordøstbornholm blev fredag eftermiddag kl. 16.27 sigtet for at benytte håndholdt mobiltelefon til trods for, at hun førte bil ad Nyker Hovedgade i Rønne.

Fredag aften kl. 21.25 blev en 15-årig ung mandlig knallertfører fra Rønne bragt til standsning på Kirkebyvej i Nyker. Den 15-årige kørte på en konstruktivt ændret lille knallert, som på rullefelt blev målt til at kunne køre 57 km/t.

Færdselsafdelingen foretog lørdag nat hastighedskontrol i Nexø uden for tættere bebygget område. Det blev til i alt to hastighedsovertrædelser, hvoraf den ene bilist står til et klip i kørekortet med en fart på 111 km/t. 

En 54-årig mandlig knallertfører fra Rønne blev søndag eftermiddag omkring kl. 16 sigtet for spirituskørsel. Manden blev kørt til hospitalet med henblik på udtagelse af en blodprøve. 

Mandag kl. 05.40 blev en 46-årig mandlig knallertfører fra Vestbornholm sigtet for at køre på en konstruktivt ændret lille knallert, der må rullefelt blev målt til at kunne køre mindst 45 km/t. 

 

Dyr

Søndag modtog vi en anmeldelse fra en 22-årig mand fra Sjælland, der i forbindelse med en gåtur i Rønne plantage blev bidt af en hund. De to kvinder, der gik med hunden, fortsatte fra stedet. I den forbindelse vil vi gerne i kontakt med de to kvinder, der luftede hunde i Rønne plantage søndag eftermiddag omkring kl. 14.30. 

 

Øvrigt

Lørdag eftermiddag kl. 17.00 blev vi kontaktet af en medarbejder på en campingplads i Nexø, idet en 12-årig tysk dreng var blevet væk fra sine forældre. Medarbejderen ville sørge for, at drengen fik lidt at spise og drikke. Senere på aftenen modtog vi en henvendelse fra forældrene, som blev sat i kontakt i medarbejderen på campingpladsen. 

Søndag morgen kl. 07.26 kørte en patrulje til Storegade i Rønne, idet der var faldet nogle mursten ud af muren på en bygning. Det blev vurderet, at der var risiko for yderligere nedstyrtning, hvorfor brandvæsnet og beredskabsstyrelsen blev rekvireret. Af hensyn til arbejdet på stedet blev der foretaget afspærring.
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi