Nyt fra Rønne i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Tyveri

Mandag kl. 14.47 modtog vi en anmeldelse om butikstyveri begået af to mindreårige piger i H&M Snellemark, Rønne.

 

Øvrigt

Mandag aften blev vi underrettet af BRK om en lugt af rådne æg i Svanekeområdet. BRK har selv håndteret hændelsen. 

 

Færdsel mellem kl. 15.30 og kl. 21.00

I Rolighedsgade i Rønne blev en billist sigtet for at køre ind, hvor der var indkørsel forbudt for motoriserede køretøjer. 

På Bedegadevej i Klemensker blev en 65-årig kvindelig fører af et el-løbehjul sigtet for kørsel uden at anvende lovpligtig hjelm.

På Åkirkebyvej i Rønne blev der foretaget færdselskontrol, hvor ca. 50 bilister blev alkotestet. Kontrollen førte ikke til sigtelser.

På Andersen Nexøvej/Mosevej i Nexø blev en billist sigtet for ikke at give tegn på vej ud af en rundkørsel.

På Torneværksvej i Rønne blev en fører af en el-kabinescooter alkotestet til tæt på grænsen for det lovlige og blev opfordret til at fortsætte til fods.

På Havnevej i Nexø standsede politiet en knallert med tre personer, der forsøgte at løbe væk, men de blev alle tre indhentet af politiet. Den 16-årige kvindelige fører blev sigtet for kørsel uden hjelm samt for at medbringe to mindreårige passagerer.
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi